Indhold er hentet
6 gode råd, hvis du vil være leverandør til Forsvaret
Forsvaret køber stort ind af produkter og services. Det kan være alt fra materiel og teknologi til serviceydelser, renovering og rådgivning. Dine muligheder for at blive leverandør er mange, men det kræver, at du forbereder dig grundigt. Her er seks nyttige råd til dig, der overvejer at blive leverandør til Forsvaret.
Find den rette indkøbsmyndighed
Indhold er hentet
Det er primært to myndigheder, der står for indkøb af varer og tjenesteydelser til Forsvaret. De har hver deres indkøbskontor, så et godt sted at starte er at finde ud af, hvilken myndighed der er relevant i forhold til din virksomhed og det, du vil sælge.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har ansvaret for Forsvarets og Beredskabets materiel, IT og cybersikkerhed. De anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) har ansvaret for at drive og udvikle alle fysiske rammer for Forsvaret. De står for bygninger, kantinedrift, ejendomsservice, rengøring samt pleje og udvikling af soldaternes øvelsesterræner. ETK har desuden ansvaret for miljø- og energi i Forsvaret.
Find de relevante opgaver
Indhold er hentet
Vil du være på forkant og have et indblik i, hvad Forsvaret planlægger at indkøbe, så udarbejder FMI hvert år en anskaffelsesplan. Her kan du se Forsvarets planlagte investeringer på både kort, mellemlang og lang sigt. Vær opmærksom på, at planen kan ændre sig indholdsmæssigt og tidsmæssigt.
Se FMIs planlagte anskaffelser
Forsvaret kan også være interesseret i innovative samarbejder, fx ideer og nye teknologiske muligheder inden for drift og administration af arealer, bygninger og faciliteter. Hvis du har en sådan idé, du gerne vil præsentere for Forsvaret eller udvikle i samarbejde med dem, kan du kontakte Etablissement- og Terrænkommandoen.
Etablissement- og Terrænkommandoen
På udbud.dk kan du se, hvilke opgaver Forsvaret har i udbud – både danske udbud, EU-udbud, og hvad myndighederne i øvrigt har af indkøbsplaner.
Læs mere på udbud.dk
Er du fortrinsvis interesseret i EU-udbud, kan du også tjekke TED (Tenders Electronic Daily), som er den officielle EU-portal for udbud.
Læs mere på TED
Forbered dig grundigt
Indhold er hentet
Du skal ikke nødvendigvis have erfaring med offentlige udbud for at byde ind på Forsvarets opgaver. Men vær forberedt på, at et samarbejde med Forsvaret kan være noget anderledes og kræve mere af din virksomhed, end du er vant til fra det private marked. Blandt andet stiller Forsvaret høje krav til sikkerhed, processer og dokumentation – og det kan koste tid og ressourcer i din virksomhed.
Før du byder på en specifik opgave, er det en god idé at sætte dig ind, hvad opgaven stiller af særlige krav om for eksempel virksomhedens kompetencer, erfaring fra lignende opgaver, dokumentation vedrørende økonomi, branchespecifikke certificeringer mv.
Jo bedre du er forberedt, desto bedre kan du vurdere, om det overhovedet giver mening og er muligt for din virksomhed at byde på opgaven.
Skab løsninger, der matcher
Indhold er hentet
Når du vil sælge til Forsvaret, er det en god idé at stille dig selv spørgsmålet: Kan mit produkt eller min service løse en konkret udfordring hos Forsvaret, for eksempel renovering af kaserner? Kan mit produkt tilpasses til militære behov for eksempel teknologi?
På den måde kan du spore dig ind på, hvilke opgaver det giver bedst mening for dig at byde ind på.
Det kan også være en mulighed at indgå samarbejder med andre virksomheder. Det kan skabe åbninger for at byde på flere opgaver eller udvikle nye produkter og løsninger sammen – evt. i samarbejde med Forsvaret.
Undersøg eventuelle rammeaftaler
Indhold er hentet
For en række opgaver, fx håndværkerydelser og tekniske opgaver mm., indgår Forsvaret rammeaftaler med udvalgte virksomheder.
Rammeaftaler lægges i udbud ligesom en hel del andre opgaver hos Forsvaret. Det er aftaler mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere leverandører, som fastlægger vilkårene for de kontrakter, der skal tildeles i en bestemt periode.
For mange virksomheder kan der være fordele ved at samarbejde. Enten for at kunne opfylde betingelserne for at indgå en rammeaftale eller ved at blive underleverandør til en virksomhed, der allerede har en rammeaftale med Forsvaret.
Tag stilling til leverandør eller underleverandør
Indhold er hentet
Det behøver ikke være en bremseklods, at du ikke kan se din virksomhed som direkte leverandør til Forsvaret. Måske er du oplagt som underleverandør. Her er forskellen:
Leverandøren er direkte kontraktpart over for Forsvaret. Det betyder blandt andet, at virksomheden har et direkte ansvar for at levere de aftalte varer eller tjenesteydelser i henhold til de kontraktmæssige krav. Det kan også indebære, at virksomheden skal have regelmæssige møder med Forsvaret, og at virksomheden skal navigere inden for de særlige rammevilkår for forsvarssektoren.
Underleverandøren har sin primære kontakt til den direkte leverandør og dermed kun inddirekte kontakt med Forsvaret. Som underleverandør møder man (som udgangspunkt) færre direkte krav til sikkerhedsgodkendelser og forsvarsspecifikke standarder, da det er leverandøren, der bærer hovedansvaret. Visse af de forsvarsspecifikke krav kan dog også ramme underleverandøren.
Indhold er hentet
Skal du sikkerhedsgodkendes?
Hvis du skal arbejde for Forsvaret, er det ofte et krav, at du kan opbevare klassificerede oplysninger.
Sikkerhedsgodkendelser laves af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og først efter, du har vundet en given kontrakt.
.webp?mw=1500)