Indhold er hentet
Domæne: Sådan får du et domænenavn til din virksomheds mail og webshop eller hjemmeside
Domænet er en vigtig del af din virksomheds digitale brand og identitet. Se, hvordan du køber, registrerer og værner om dit domænenavn.
Hvad er et domænenavn?
Domænenavnet - eller i daglig tale blot domænet - er den unikke adresse, som du bruger, når du skal finde en hjemmeside eller skrive en e-mail.
I webadressen er:
Indhold er hentet
domænenavnet de bogstaver, der kommer efter www.
I mailadressen er:
Indhold er hentet
domænenavnet de bogstaver, der kommer efter@.
Indhold er hentet
Danske .dk domænenavne
Punktum dk administrerer de danske .dk domænenavne. Domænenavne, der ender på .dk - udtales ”dot dk” eller ”punktum dk” - tilhører den danske stat. Virksomheder og privatpersoner kan få brugsretten til et bestemt domænenavn ved at betale et årligt gebyr.
Se herunder, hvordan du undersøger, om et domænenavn er ledigt. Hvis det er optaget, kan du få oplyst, hvem der har brugsretten til domænenavnet.
Brugsretsindehaveren er den person eller virksomhed, der har brugsretten til et domænenavn. Brugsretsindehaveren, også kaldet registranten, har mulighed for at overdrage domænet til andre.
I forbindelse med registreringen af dit domænenavn, bliver du bedt om at validere dig med MitID. Hvis du ønsker, at registranten skal være din virksomhed, er det vigtigt, at du validerer dig som virksomhed, og ikke som privatperson. Hvis du kommer til at validere dig som privatperson, skifter registreringen automatisk fra virksomheden til dig som privatperson.
Sådan registrerer du et .dk domæne
Tjek om domænenavnet er ledigt hos Punktum dk
Indhold er hentet
Hvis det er ledigt, guides du videre til en liste over forhandlere af .dk domænenavne
Vælg en forhandler, og registrér domænenavnet hos denne
Indhold er hentet
Indgå en aftale om brugsretten gennem forhandleren. Hvis det er første gang, du registrerer et domæne, vil du formentlig blive bedt om at legitimere dig med MitID.
Domænenavnet er klar til brug
Indhold er hentet
Domænenavnet er klar til brug, inden for en time.
Indhold er hentet
Andre domæner end .dk
Hos de fleste forhandlere kan du også indgå aftale om brugsret til andre domæner end .dk-domæner, for eksempel lande-domæner som .se og .de.
De såkaldte generiske domæner er domæner, som ikke er knyttet til et bestemt land - for eksempel .com. Der er ikke forskel på, hvordan de forskellige domæner virker rent teknisk, men et generisk domæne kan have den fordel, at din virksomhed ikke forbindes med et bestemt land.
Mange danske forbrugere har imidlertid mest tillid til hjemmesider og e-mails, der er relateret til Danmark. Det kan derfor være en fordel at anvende et .dk-domæne. Særligt hvis du har til hensigt at sende fakturaer på mail kan det være en fordel, at dine kunder modtager en mail fra @[virksomhedsnavn].dk frem for @[virksomhedsnavn].com.
Beskyt virksomhedens digitale identitet
Koordiner arbejdet med at udvikle virksomhedens brand og identitet
Du kan tabe både tid og penge, hvis du ikke får koordineret dit arbejde med at udvikle din virksomheds identitet i form af: Firmanavn, logo, produktnavne og domæne til din webshop eller dit website. Du bør ikke pitche for investorer og bruge penge på markedsføring, før du har styr på rettigheder og har indkøbt domæne. Det er dyrt og ærgerligt at stå med foldere og merchandise og finde ud af, at man ikke må bruge det navn og logo, man havde planlagt - eller at domænet til den planlagte webshop er optaget.
Firmanavn
Indhold er hentet
Når du skal vælge navnet til din virksomhed, skal det adskille sig fra andre virksomheders firmanavn. Det gælder både for hovednavn og binavn. Bliv klogere på, hvilke regler og muligheder du skal være opmærksom på, når du skal finde et unikt firmanavn.
Varemærke
Indhold er hentet
Et varemærke er en eneret til de elementer, der kendetegner din virksomhed. Det er typisk din virksomheds navn, logo eller produktnavne.
Indhold er hentet
Du kan bruge Unikpånettet.dk til at lave en samtidig søgning på, om dit varemærke, firmanavn og domæne er ledigt.