Funktionærer, der automatisk er omfattet af loven
Funktionærer er medarbejdere, der er beskæftiget med:
- Kontorarbejde
- Handel (fx butiksekspedienter)
- Lagerekspedition
- Teknisk eller klinisk arbejde (fx ingeniører, sygeplejersker og læger)
- Ledelse m.v.
Disse medarbejdere er automatisk omfattet af funktionærloven, og betegnes derfor ’lovfunktionærer’.
Ledere, som ikke er underlagt en instruktionsbeføjelse, fx administrerende direktører, er dog ikke omfattet af loven.
Medarbejdere, der ikke er funktionærer
Funktionærloven omfatter som udgangspunkt ikke medarbejdere, der er beskæftiget med:
- Håndværks- eller fabriksarbejde
- Landbrug
- Fiskeri
- Servering
- Køkkenarbejde osv.
Funktionærstatus gennem aftale eller overenskomst
Nogle faggrupper kan være omfattet af loven via ansættelsesaftaler eller overenskomster, hvor det fremgår, at man er ansat på funktionærlignende vilkår, eller at hele funktionærloven er aftalt til at være gældende i ansættelsesforholdet. Det gælder fx:
- Sygehjælpere
- Pædagoger
- SOSU-assistenter
- Folkeskolelærere.
De betegnes af og til som ’aftalefunktionærer’ - modsat ’lovfunktionærer’, som automatisk er omfattet af loven.
Minimumskrav til ansættelse som funktionær
Funktionærloven kan som udgangspunkt ikke fraviges til skade for funktionæren. Medarbejdere bliver automatisk omfattet af funktionærlovens regler, hvis de tilhører én af de persongrupper, der er omfattet af loven og de samtidig:
- gennemsnitligt arbejder mere end 8 timer om ugen for dig
- hvis de som led i udførelsen af deres arbejde er underlagt dine instruktioner som arbejdsgiver.
Ansættelsen kan derudover være omfattet af offentlige eller private overenskomster.
Medarbejdere, der er ansat efter funktionærlovens regler, har en række minimumsrettigheder, der som udgangspunkt ikke kan fraviges.
Minimumsreglerne er indsat i funktionærloven for at beskytte medarbejderen. Centrale minimumsregler, som du bør kende, er reglerne om optjening af ferie og forhold for opsigelse.