Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Forstå kriterierne, før du kan ansøge om et koordineret godkendelsesforløb

Når du står overfor at etablere eller ændre et produktionsanlæg, er der hjælp at hente til hele dit godkendelsesforløb, hvis dit projekt opfylder ét af fem adgangskriterier. Bliv klogere på kriterierne, inden du sender din anmodning.

Indhold er hentet

Når du vil etablere eller ændre dit produktionsanlæg, er det vigtigt med et hurtigt og smidigt godkendelsesforløb.

One stop shoppen hjælper produktionsvirksomheder med komplekse eller store projekter, hvor der enten skal indhentes tilladelser fra både statslige og kommunale myndigheder, eller foretages en større investering i anlægget.

For anlæg, der bidrager til den grønne omstilling ved at fremstille netto-nulteknologier, eller som arbejder med kritiske råstoffer, er der også hjælp at hente i One stop shoppen. For at få hjælp, skal du først vide, om dit projekt opfylder et af adgangskriterierne. Du kan nemlig først udfylde anmodningsblanketten på Virk, når du kan svare på, hvilket af de fem kriterier dit projekt opfylder. 

Kriterier til dit projekt

Dit projekt skal opfylde mindst ét af kriterierne for at få hjælp i One stop shoppen.

Projektet skal kræve tilladelser fra statslige myndigheder

Indhold er hentet

Mange projekter, kan gennemføres udelukkende med tilladelser fra kommunen, mens andre projekter også kræver tilladelser fra en statslig myndighed. Hvis dit projekt kræver én eller flere anmeldelser, tilladelser eller dispensationer fra en statslig myndighed, kan du få adgang til One stop shoppen. Det kan fx være, at Miljøstyrelsen skal godkende din ansøgning om miljøgodkendelse, eller at du er en risikovirksomhed.

Investeringssummen for anlægget forventes at overstige 100 millioner kr.

Indhold er hentet

I den samlede investeringssum indgår fx omkostninger til projektstyring, rådgivning og entreprenører. Forventer du, at investeringssummen overstiger 100 millioner kr., så opfylder dit projekt det her kriterie.

Produktionsanlægget skal producere netto-nulteknologier

Indhold er hentet

Hvis dit anlæg skal producere netto-nulteknologier, som fx vindenergi eller vandkraftteknologier, eller komponenter til netto-nulteknologier, så opfylder projektet det her kriterie.

Produktionsanlægget skal udvinde, bearbejde eller genanvende kritiske råstoffer

Indhold er hentet

Hvis dit produktionsanlæg skal udvinde, bearbejde eller genanvende kritiske råstoffer, som fx kobber, litium og magnesium, så opfylder dit projekt det her kriterie.

Produktionsanlægget skal ligge i en statsligt udpeget industripark

Indhold er hentet

Hvis dit produktionsanlæg skal placeres i én af de 11 statsligt udpegede industriparker i kommunerne Esbjerg, Horsens, Ikast-Brande, Kalundborg, Kerteminde, Lolland, Næstved/Vordingborg, Skive, Viborg (Favrskov, Randers og Aarhus er medansøgere), Aabenraa eller Aalborg, så opfylder dit projekt det her kriterie.

Indhold er hentet

Indsend anmodning 

Hvis du vil have et koordineret godkendelsesforløb, skal du udfylde og indsende en anmodning på Virk. Herefter vil du blive kontaktet af One stop shoppen om det videre forløb.  

Anmod herÅbner link i ny fane

Skab nye produkter og services

Der er flere veje at gå og hjælp til det meste, når du vil vækste din virksomhed.