Virksomheder søger på specifikke kompetencer eller ord, der relaterer sig til arbejdsmetoder.
Virksomheder kan også oprette en opgave, der vil tage udgangspunkt i den konkrete opgave, de skal have løst, og dermed de kompetencer, som den specifikke opgave kræver.
Derfor er vores anbefaling, at du, som rådgiver, laver en retvisende og overskuelig profil, hvor du prioriterer de kompetencer, du reelt er stærkest på.
Her bruger du referencerne til at vise, hvordan du konkret har arbejdet med virksomheder, hvilke udfordringer du har løst eller hvilken effekt du har skabt.
Det er vigtigt, at du tilknytter kompetencer direkte til dine referencer.
Vi opfodrer virksomhederne til at være så præcise som muligt i beskrivelsen af deres opgave og i valget af kompetencer.
Det skal gerne gøre det lettere at skabe et godt match mellem virksomhedens konkrete behov og rådgivernes faktiske kompetencer.