Bliv klar til international arbejdskraft
Vi tilbyder gratis sparring om mulighederne for at tiltrække, modtage og tilknytte internationale medarbejdere.
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Der er nu flere end 300.000 internationale lønmodtagere i Danmark, som bidrager til vækst og udvikling. I takt med, at manglen på arbejdskraft og kompetencer til den grønne omstilling stiger i de kommende år, bliver international arbejdskraft en endnu vigtigere ressource.
Hvis du overvejer, om internationale kolleger også kan være en mulighed for jer, eller hvis du gerne vil have større succes med at tiltrække og beholde internationale medarbejdere, så er en sparring en oplagt mulighed.
Du får bl.a. input til:
- Hvad er dine muligheder for at tiltrække internationale medarbejdere
- Hvordan forbereder du dig bedst til at modtage medarbejdere fra udlandet
- Hvor kan du slå dine jobopslag op og møde internationale kandidater
- Hvor kan du få (gratis) hjælp
- Hvordan bidrager du til, at de internationale medarbejdere trives på jobbet og i Danmark
Vi kan også komme med nye øje på jeres øvrigt HR-indsatser og på, hvordan I står stærkest muligt i konkurrencen om arbejdskraft. Du/I kan bl.a. få input til, hvordan I sælger jer selv som arbejdsplads, om I er synlige de rigtige steder, og hvordan I lykkes med at tiltrække og beholde de rette medarbejdere.
Sådan kommer du i gang:
Sparringen er gratis. Du skal blot kontakte Tessa Salling på telefon: 4290 9004 eller e-mail: [email protected]
For at deltage skal din virksomhed:
- Have et dansk CVR
- Opfylde kriterierne for at være SMV, dvs. beskæftige under 250 personer, have en årlig omsætning på ikke over 50 mio EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio EUR.
- Være beliggende i Sydjylland eller Middelfart, dvs. i en af følgende kommuner:
Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Billund, Vejen, Aabenraa, Vejle, Kolding, Haderslev, Sønderborg, Fredericia eller Middelfart.
Indhold er hentet
En del af et større projekt
HR-sparringen er en del af et projekt om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til grøn energi og sektorkobling, også kaldet det sydjyske erhvervsfyrtårn. Kort fortalt skal en flerstrenget indsats øge virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft med kompetencer til den grønne omstilling.