Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Få overblik over din virksomheds økonomi med en kontoplan

Du skal bruge en kontoplan til at bogføre alle dine bilag og til at sikre, at du har overblik over din virksomheds økonomi. Brug kontoplanen til registrering af indtægter, omkostninger samt ind- og udbetalinger. Læs mere om, hvad en kontoplan er.

Indhold er hentet

Alle virksomheder skal have en kontoplan. Kontoplanen hjælper med at holde overblik over, hvilke varer og ydelser der bliver købt og solgt samt virksomhedens ressourcer og gæld. 

Kontoplanen hjælper dig med at styre din virksomheds økonomi og skal indeholde konti, som du skal bruge til følgende opgørelser:

  • Resultatopgørelsen, der viser årets resultat ud fra indtægter og omkostninger.
  • Balance, der viser værdien af virksomhedens aktiver (ressourcer) og passiver (gæld) ved udgangen af det år, som resultatopgørelsen er gældende for.

I princippet kan du lave din egen kontoplan og bruge den. Erhvervsstyrelsen anbefaler dog, at du anvender den fælles offentlige standardkontoplan. Hvis du bogfører i et registreret bogføringssystem, følger den offentlige standardkontoplan med, og du kan herefter tilpasse den efter din virksomheds behov.

Fordele ved den fælles offentlige standardkontoplan

Har du en virksomhed, som ikke har behov for en meget kompleks bogføring, kan du med fordel vælge at benytte den offentlige standardkontoplan. 

Bruger du den offentlige standardkontoplan, er det nemt at indberette til de offentlige myndigheder. For eksempel kan du uploade alle dine regnskabstal i én regnskabsfil i stedet for at indtaste dem manuelt, når du skal indberette dit årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Hvis du bruger et registreret bogføringssystem, er den offentlige standardkontoplan allerede en del af systemet. Hvis du derimod bruger et ikke-registreret bogføringssystem, kan du få din systemudbyder til at implementere den direkte i dit system.

Bemærk, at din virksomhed ikke er forpligtet til at bruge alle konti i den fælles offentlige standardkontoplan. Det er op til dig at afgøre, hvilke konti der er relevante for dig.

Hent skabelon til kontoplanenÅbner link i ny fane

Indhold er hentet