Indhold er hentet
Facilitering - cirkulær omstilling i værdikæder
Brug for en sparringspartner? Tilkøb facilitering og få en fast kontaktperson, som hjælper med samarbejde, fremdrift og gennemførelse af projektet.
Med facilitering får I mere projekt for pengene
I får mest ud af bevillingen, når projektet og samarbejdet forløber effektivt, og der er styr på administrationen.
Facilitering frigør værdifuld tid, som I kan bruge på projektets konkrete udviklingsaktiviteter.
Samtidig giver facilitering jer adgang til ekstra viden, faglig support og erfaringsudveksling på tværs af økosystemet for cirkulær omstilling i værdikæder.
I får blandt andet
Ny viden og inspiration
Gennem faglige aktiviteter, fælles arrangementer og videndeling på tværs af værdikæder
Hjælp til fremdrift
Gennem løbende statusmøder, hvor udfordringer og kommende aktiviteter er i fokus
Støtte til den løbende rapportering
Sparring om justeringer
Fx hvis projektbeskrivelsen eller partnerkredsen ændrer sig
Hjælp til rekruttering af nye partnere
Sparring om dokumentation
Vi hjælper jer med effektmåling, indsamling og analyse af data til Klimakompasset
Styrket kommunikation
Vi hjælper med at formidle jeres resultater, så de bliver relevante og forståelige, og vi gør dem synlige i de rigtige netværk og til events
Adgang til netværk på tværs af økosystemet
Hjælp til næste skridt
Vi samler op på projektet, så I kan bygge videre på jeres resultater gennem fx netværk, arrangementer, støtteordninger og nye projekter
Hvordan fungerer det?
Når I tilkøber facilitering, får I en fast projektfacilitator tilknyttet gennem hele projektperioden, som kender projektet, partnerkredsen og bevillingens rammer. De sørger for klar rollefordeling, koordinering og fremdrift.
Projektfacilitatoren hjælper jer med at komme godt i gang og samler op på de rigtige tidspunker i forløbet for at sikre, at projektet kommer i mål.
I kan bruge projektfacilitatoren til sparring i løbet af projektet, hvad enten det handler om klarlægning af roller og projektmål, dokumenter og rapportering, ændringer i projektet eller næste skridt på vejen.
Hvad koster det?
10 % af den udbetalte støtte for ikke-medlemmer.
Prisen reduceres til 7,5 % af den udbetalte støtte, såfremt alle virksomhederne i værdikæden er betalende medlemmer hos Food & Bio Cluster, WE BUILD DENMARK, Lifestyle and Design Cluster eller MADE.
Da facilitering er specifikt tilpasset projektet og knyttet til værdikædens bevilgede budget, beregnes den endelige pris i budgetskemaet, som skal medsendes ansøgningen. Støtten til videninstitutioner medtages ikke i beregning af beløbet.
Se eksempler på beregning i guiden.
Støttet af: