Fra løsning til hverdag – hvad får implementering til at lykkes?
Hvad skal der til, for at en løsning til medicinhåndtering fungerer i kommunernes hverdag? Få indblik i kommunernes erfaringer og tal med dem, der har prøvet løsningerne i praksis. Deltag i onlinemødet i Netværk om Medicinhåndtering. For medlemmer af Danish Life Science Cluster.
Tilmeldingsfrist
22. januar 2027, kl. 23:59
Indhold er hentet
En ny løsning til medicinhåndtering skal ikke bare fungere teknisk. Den skal også fungere i kommunens hverdag, passe ind i arbejdsgangene og give mening for de medarbejdere og borgere, der skal bruge den.
Men hvad skal der til for at lykkes? Og hvad kan vi lære af de kommuner, der allerede har erfaring med at tage nye løsninger i brug?
Hør om erfaringer med løsninger til medicinhåndtering
På dette onlinemøde deler seks virksomheder og kommuner deres erfaringer med forskellige løsninger til medicinhåndtering. Det kan være alt fra medicinrobotter og andre teknologiske hjælpemidler til løsninger, hvor logistik, service og tilpasning af arbejdsgange spiller en afgørende rolle.
Vi sætter fokus på det, der ofte afgør, om en løsning lykkes i praksis:
- Hvordan kommer du godt fra start?
- Hvad kræver det af ledelse, organisering og medarbejdere?
- Hvilke udfordringer opstår undervejs?
- Hvad kan andre kommuner lære af dem?
Du får ikke kun inspiration fra oplæggene – du får også mulighed for at stille spørgsmål direkte til kommuner og leverandører med praktisk erfaring.
Korte caseoplæg og dialog
Mødet veksler mellem korte caseoplæg og dialog i online grupperum. Her kan du vælge de løsninger og erfaringer, du gerne vil høre mere om, og gå i dybden med dine spørgsmål sammen med dem, der har været med i implementeringen.
På mødet får du mulighed for at:
Få indblik i forskellige løsninger til medicinhåndtering og erfaringerne med at få dem til at fungere i praksis.
Høre, hvad der har gjort en forskel, hvilke udfordringer der er opstået, og hvad kommunerne har lært undervejs.
Gå direkte i dialog med kommuner og leverandører om konkrete erfaringer, spørgsmål og gode råd.
Få inspiration og viden, du kan bruge i arbejdet med at vælge, implementere og forankre løsninger i din egen kommune.
Vær med online, stil dine spørgsmål, og tag andres erfaringer med hjem til din egen kommune.
Program
8.45- 8.55 Velkomst og præsentation af programmet
v. Danish Life Science Cluster
8.55 – 9.40 Oplæg ved 3 virksomheder/kommuner
- ATEA
- Axitare
- Evondos
9.40 – 10.10 Grupperum 2 x 15 min
10.10-10.20 Pause
10.20-11.05 Oplæg ved 3 virksomheder/kommuner
- Leisner
- MedicCare
- Specific Care
11.05-11.35 Grupperum 2 x 15 min
11.35 – 11.45 Opsamling i plenum, afslutning og tak for i dag
Indhold er hentet
Pris
Gratis for medlemmer af Danish Life Science Cluster
Indhold er hentet
Målgruppe
Netværksmødet er for medlemmer af Danish Life Science Cluster, og henvender sig til dig, der arbejder med medicinhåndtering, sundhed, ældreområdet, velfærdsteknologi, innovation eller implementering i en kommune – og som gerne vil lære af andres erfaringer, før I selv tager næste skridt.
