Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Hvad sker der med elektronikken bagefter?

Genanvendelsesindustrien rummer nøglen til bedre produktdesign. Tag med MADE og Teknologisk Institut bag kulisserne hos Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald.

25. aug. 2026,
kl. 09:30 - 13:00

Electronic Reuse & Recycling A/S

Tværvejen 15

5580 Nørre Aaby

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Elektronik indeholder store værdier. Alligevel ender mange produkter som affald, længe før materialer og komponenter har udlevet deres potentiale. 
På dette virksomhedsbesøg hos Electronic Reuse and Recycling får du indsigt i, hvad der faktisk sker med elektronik, når det forlader og rammer genanvendelsesanlægget. For dig, der arbejder med produktion, bæredygtighed eller produktudvikling, giver dagen et sjældent indblik i den del af værdikæden, som mange virksomheder aldrig ser. 
Du møder virksomheden bag Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald, der viser, hvordan elektronik sorteres, demonteres og genanvendes, og hvilke udfordringer de møder, når produkter ikke er designet med reparation, adskillelse eller materialegenvinding for øje. 
Sammen diskuterer vi, hvad danske produktionsvirksomheder kan lære af genanvendelsesindustrien. 
 
Hvorfor er det vigtigt? 
En ny EU-rapportÅbner link i ny fane peger på, at elektronikaffald kan dække mere end halvdelen af Europas fremtidige behov for kritiske råstoffer. Men det kræver, at produkter er designet, så materialer og komponenter kan genbruges og genanvendes. Virksomhedsbesøget giver et sjældent indblik i, hvad der faktisk afgør, om det lykkes. 
 
Besøget sker i regi af projektet Recirkuler Elektronik, der er støttet af Industriens Fond - og som hjælper danske elektronikvirksomheder med at minimere forbruget af kritiske råmaterialer og øge genanvendelsen gennem skræddersyede forløb. MADE er partner i projektet og samarbejder med Teknologisk Institut. 
 
Yderligere information og endeligt program følger. 

Program

09.30 – 10.00

Registrering, kaffe og morgenbrød

10.00 – 10.05

Velkomst og introduktion

Kommunikationsrådgiver Josua Ekberg Ravnholdt, MADE Kort introduktion til dagens tema, og hvorfor indsigt i den sidste del af værdikæden er afgørende for fremtidens cirkulære produktion.

10.05 – 10.35

Kan vi skabe et stabilt marked for genbrugt elektronik – før råstofferne mangler?

Adm. direktør Mette Lilholm Lorenzen, Electronic Reuse and Recycling (ERR) Elektronik indeholder store værdier i form af metaller, komponenter og kritiske råstoffer. Men hvorfor er nogle produkter lette at genbruge og genanvende, mens andre skaber store udfordringer? Electronic Reuse and Recycling (ERR) er Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald. Anlægget i Nørre Aaby forventer at behandle 13.500 tons elektronik om året og redde omkring 100.000 produkter fra affaldsstrømmen gennem genbrug og reparation. ERR er etableret af Elretur og H.J. Hansen Recycling og er et vigtigt skridt mod en mere cirkulær håndtering af elektronik i Danmark. Hør om de vigtigste processer, hvor værdien skabes, hvilke designvalg der påvirker mulighederne for genbrug og materialegenvinding, og hvad producenter kan gøre for at understøtte en mere cirkulær værdikæde. Batterier er f.eks. en stor udfordring.

10.35 – 10.50

Fra produkt til ressource – design til holdbarhed, reparation og genanvendelse

TBD

10.50 – 11.30

Rundvisning på genbrugsanlægget

Kom tæt på de processer, der afgør, om elektronik bliver til affald eller nye ressourcer. Rundvisningen giver bl.a. indblik i: Modtagelse og sortering af elektronik Demontering og materialeseparation Genbrug og genanvendelse af komponenter Kritiske råstoffer og værdifulde materialer Eksempler på produkter, der er lette og svære at genanvende.

11.30 – 12.00

Frokost

12.00-12.30

Diskussion i grupper

Hvad overraskede dig mest? Hvilke designvalg i din virksomhed kan påvirke mulighederne for reparation og genanvendelse? Hvilke indsigter tager du med hjem?

12.30 – 12.45

Opsamling på diskussion i plenum

12.45-13.00

Inspirationsoplæg

TBD

13.00

Tak for i dag