Kontoplan
Kontoplanen hjælper dig med at styre din virksomheds økonomi og indeholder konti, som du skal bruge til resultatopgørelse og balance. Læs mere om kontoplanen og hent skabelon.
Indhold er hentet
Hvad indeholder skabelonen?
Har du en virksomhed, som ikke har behov for en meget kompleks bogføring, kan du med fordel vælge at benytte den offentlige standardkontoplan.
Hvis du bogfører i et registreret bogføringssystem, følger den offentlige standardkontoplan med, og du kan herefter tilpasse den efter din virksomheds behov.
Kontoplanen indeholder konti, som du skal bruge til din virksomheds:
- Resultatopgørelse, der viser årets resultat ud fra indtægter og omkostninger.
- Balance, der viser værdien af virksomhedens aktiver (ressourcer) og passiver (gæld) ved udgangen af det år, som resultatopgørelsen er gældende for.
Hvorfor har du brug for en kontoplan?
Du skal bruge en kontoplan til at bogføre alle dine bilag og til at sikre, at du har overblik over din virksomheds økonomi.
Skabelonen er vejledende. Din virksomhed har det endelige ansvar for brugen. Ved beslutninger med juridiske konsekvenser kan det være en god idé at lade en professionel rådgiver eller advokat gennemgå dokumentet.