Få adgang til dine ansøgninger og tilskud, og tilpas din profil, så du får besked om indhold, der er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
Licensaftale - en mulighed når du ejer en immateriel rettighed
Har du et patent, varemærke eller anden immateriel rettighed, kan du indgå en licensaftale. Derved kan en eller flere samarbejdspartnere hjælpe dig med at sætte yderligere skub i salget.
Når du står bag en intellektuel frembringelse, har du mulighed for at indgå en licensaftale, og dermed få en samarbejdspartner til at varetage noget af salget. Men inden du kommer så langt, er det helt afgørende, at du har beskyttet din immaterielle rettighed. Det er nemlig forudsætningen for at indgå en licensaftale.
Afhængig af, hvad din immaterielle rettighed består i, så søger du hos Patent- og Varemærkestyrelsen om:
Patent
Brugsmodel
Varemærke
Designbeskyttelse.
Når det er på plads, ejer du rettigheden og kan dermed indgå en licensaftale med en samarbejdspartner uden risiko for, at andre stjæler din opfindelse eller løsning.
Står du bag en intellektuel frembringelse inden for kunst, fx musik, litteratur, maleri eller et teaterstykke, så skal du ikke søge om beskyttelse af dit produkt. Her ejer du automatisk ophavsretten og kan dermed uden videre indgå licensaftale med en samarbejdspartner.
Indhold er hentet
Licensaftale – afgivelse af eneret
En licensaftale er aktuel for dig, hvis du erkender, at du vil styrke dit salg ved at indgå aftale med samarbejdspartnere – enten forhandlere eller producenter. Vælger du at indgå en aftale med en samarbejdspartner om salg eller produktion, skal du udarbejde en licensaftale.
En licensaftale indeholder blandt andet:
en nøje beskrivelse af produktet og dets patent, varemærke o.l.
definition af området, som licensaftalen gælder i
prisaftale for licensen.
Her på siden finder du en skabelon, du kan benytte som udgangspunkt og tilpasse til dine forhold.
Fordele og ulemper ved licensaftale
En væsentlig fordel ved at vælge at indgå en licensaftale med en forhandler eller producent er, at du hurtigt kan skalere salget af dit produkt og komme ud på flere markeder.
Du kan eksempelvis indgå licensaftaler med samarbejdspartnere på et eller flere internationale markeder og dermed få gang i eksport. Med en licensaftale kan du her og nu starte op på et udenlandsk marked i stedet for at vente to, tre eller flere år, indtil du selv kan løfte opgaven.
Et minus ved en licensaftale er, at du ’afgiver’ dit produkt til en forhandler. Du giver dermed slip på det fulde ejerskab. Men til gengæld får du via royalty en procentdel af salget. Et salg, som måske er større, end det du selv kan generere.
Oftest viser det sig således også, at fordelene opvejer ulemperne, fordi en licensaftale skaber et salg, som du reelt ikke selv har mulighed for.
Innovation er nye idéer, som du bruger til at udvikle din virksomhed og skabe resultater
Innovative virksomheder er i stadig bevægelse for at udvikle bedre og nye produkter og forbedre deres processer, organisation og markedsføring. Ofte kan fokus for mange mindre virksomheder være på den daglige drift. Men hvis du vil sikre din fremtidige overlevelse eller skabe vækst for din virksomhed, er det nødvendigt, at I afsætter tid til udvikling og innovation.
Innovation er nye idéer, som du bruger til at udvikle din virksomhed og skabe resultater
Produktudvikling – dit redskab til succesfulde produkter
Hvordan kommer du fra idé til konkret produkt, og hvornår og hvordan skal du videreudvikle eksisterende produkter? Få vejledning til produktudvikling her.