Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Hvornår skal jeg registreres for lønsumsafgift?

Når din virksomhed sælger visse former for ydelser, for eksempel sundhedsbehandling og taxakørsel, kan de være fritaget for moms. I disse tilfælde skal du ikke registreres for moms, men typisk for lønsumsafgift. Få overblik over, hvornår du skal registreres for lønsumsafgift.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Hvad er lønsumsafgift, og hvornår skal jeg registreres?

Lønsumsafgift er en afgift for virksomheder, der sælger momsfri ydelser.

Virksomheder, der sælger momsfri ydelser, og som skal registreres for lønsumsafgift, er bl.a. læger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer, alternative behandlere og taxachauffører. 

Selvom du sælger momsfri ydelser, er det dog ikke sikkert, du skal lønsumsregistreres. Det gælder for musikere, skuespillere og foredragsholdere m.fl. 

Læs mere om momsfri ydelser på skat.dkÅbner link i ny fane

Det er også kun et krav, at man registrerer sin virksomhed for lønsumsafgift, hvis det beløb, der skal betales afgift af, det såkaldte afgiftsgrundlag, er større 80.000 kr. i en periode på 12 måneder.

Lønsumsafgiften beregnes ud fra afgiftsgrundlaget. Afgiftsgrundlaget er din virksomheds lønninger til ansatte og/eller virksomhedens skattemæssige overskud.

På skat.dk kan du finde oplysninger om, hvordan du beregner lønsumsafgiften, og hvad der skal medregnes og modregnes i din beregning.

Du kan trække lønsumsafgiften fra i skatteregnskabet som en driftsomkostning.

Læs mere om lønsumsafgift på skat.dkÅbner link i ny fane

Læs mere om beregning af lønsumsafgift på skat.dkÅbner link i ny fane

Hvornår skal jeg registreres for både moms og lønsumsafgift?

Hvis du sælger momspligtige varer for mere end 50.000 kr. per kalenderår og samtidig sælger lønsumsafgiftspligtige ydelser, hvor dit afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr., skal du registreres for begge afgifter.

Læs mere om indberetning ved blandede aktiviteter på skat.dkÅbner link i ny fane

Hvornår skal jeg ikke registreres for lønsumsafgift?

Hvis du forventer, at dit afgiftsgrundlag er mindre end 80.000 kr. i en periode på 12 måneder, har du ikke pligt til at registrere dig for lønsumsafgift. Her kan du overveje at starte eller skifte til en personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Dette forudsætter dog, at du ikke skal registreres for andre pligter.

Læs mere om PMVÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Se Skattestyrelsens vide om lønsumsafgift

Indhold er hentet

1.januar 2026 bliver en række undervisningsaktiviteter momspligtige!

Nye momsregler, som gælder fra årsskiftet, betyder, at en række undervisningsaktiviteter, der bliver udbudt af kommercielle aktører (fx private virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, selskaber og foreninger), skal momsregistreres, hvis de:

  • underviser i fitness, motion, dans, yoga, sang og musik mv.
  • samtidig har en momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover inden for et kalenderår.

Der skal kun lægges moms på undervisning af voksne på 30 år og derover.

Læs mere om de nye momsregler på skat.dkÅbner link i ny fane

Indhold er hentet