Netværk: Smagsnetværket
Brænder du for at skabe fødevarer, som smager godt? Netværksgrupper i Food & Bio Cluster Denmark er kun for medlemmer
Indhold er hentet
Mums! Smagen er afgørende for, om forbrugerne bliver ved med at købe dit produkt. Men de kan være hårde dommere; kan de ikke lide det, de smager, ryger det ikke ned i indkøbskurven igen. Som fødevareproducenter har vi derfor ofte kun én chance til at ramme (smagen) rigtigt.
I netværket Smag har vi fokus på inspiration og viden om at arbejde med smag i produktudviklingen. Skal du også være med?
Et netværk for dig, der vil skabe god smag
Pris er vigtigt, men undersøgelser viser, at flere forbrugere lægger vægt på smag (Landbrug & Fødevarer). Og ofte er der kun ét skud i bøssen, for kan de ikke lide det, de smager, så køber det de ikke igen.
Smag er derfor helt afgørende for, om dit produkt bliver en succes, og velsmagende produkter med den rette tekstur og konsistens er med til at gøre din virksomhed konkurrencedygtig - både nationalt og internationalt.
Hvem kan deltage i netværket?
Netværket er for dig, der brænder for at skabe god smag. Det kan være som:
- produktudvikler
- fødevareproducent
- drikkevareproducent
- forsker
- ingrediensvirksomhed
- eller for dig, der arbejder med eller interesserer dig for smag i fødevareprodukter.
Netværket er for medlemmer i Food & Bio Cluster Denmark.
Læs mere, hvis du ikke allerede er en del af klyngen
Vi samler fødevareproducenter, forskere og andre, som arbejder med udvikling og innovation indenfor fødevarebranchen
Netværket er opstået, fordi smag er et vigtig paramenter ift. konkurrencedygtighed både nationalt og internationalt.
Der kommer mange fødevareprodukter på markedet og mange af produkterne forsvinder hurtigt igen. Ofte fordi smagen ikke er dér eller ikke er som forbrugerne forventer. Det er muligt løbende at udvikle på sine produkter, men forbrugerne kan være hårde dommere – så hvis de smager et produkt og det ikke smager dém, så laver de ikke et genkøb.
I netværket udveksles erfaringer og viden om smag i flere led:
- produktudviklingsfasen
- italesættelse af smag (ordforråd)
- kommunikation af smag til forbrugerne
- forbrugernes smagspræferencer
- grundsmagenes betydning – hvilke muligheder og udfordringer er der
Samtidig kigger vi på erfaringer fra gastronomien, som kobles til produktudviklingen.
Spot aktuelle muligheder for dig
På møderne vil vi fortælle om andre relevante aktiviteter ved Food & Bio Cluster Denmark, herunder muligheder for deltagelse i samarbejds- og innovationsprojekter.
Vi mødes i hele landet
Der afholdes minimum tre årlige møder, og det tilstræbes, at de er rundt i landet og evt. online, så alle har mulighed for at deltage.
Sådan arbejder vi - og du er med til at sætte retningen
På møderne vil der være et fastlagt tema, hvor vi starter med et oplæg fra et netværksmedlem, en virksomhed, en forsker eller anden ekspert.
Der vil være afsat tid til diskussion, erfaringsudveksling, case-arbejde, smagninger, rundvisninger m.v.
Programmet er åbent og med mulighed for tilpasning efter netværksmedlemmernes ønsker.
Netværkets møder holdes på dansk, dog kan enkelte indlæg foregå på engelsk.