Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Open Call: MADE Innovationsprojekt: Grøn omstilling af industrien

Søg om op til 750.000 kr. til at accelerere jeres grønne omstilling

28. februar 2026, kl. 00:00 - 23:59

Projeketet afvikles efter aftale. MADE's adresse:

Vesterbrogade 107, 2.

1620 København V

Pris:

Gratis

Open Call: MADE Innovationsprojekt: Grøn omstilling af industrien

Indhold er hentet

Danske produktionsvirksomheder spiller en central rolle i den grønne omstilling. Industrien står for et væsentligt klima- og miljøaftryk – og samtidig er evnen til at producere mere bæredygtigt i stigende grad et konkurrenceparameter. Med dette call ønsker MADE at støtte konkrete innovationsprojekter, der reducerer klimaaftryk og ressourceforbrug i produktionen og styrker virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne.

Med et MADE-projekt kan I frikøbe tid hos egne og samarbejdspartneres medarbejdere og sammen udvikle, teste og implementere løsninger, der bidrager til grøn omstilling i jeres virksomhed. Effekterne skal dokumenteres og måles ved hjælp af Klimakompasset (se dokumentet omkring effektberegning nedenfor).

Støtten ydes af Virksomhedsudvikling i Danmark.

Hvad kan projekterne handle om?

  • Reduktion af CO₂-udledning
  • Energieffektivisering og reduceret ressourceforbrug
  • Materialevalg og materialers levetid
  • Cirkulære løsninger og værdikædesamarbejder
  • Anvendelse af teknologi, data og automatisering, der understøtter grøn omstilling.
  • Projekterne skal tage afsæt i konkrete udfordringer i produktionen og have et klart potentiale for målbare klima- og miljøforbedringer vurderet via Klimakompasset. Call’et tager udgangspunkt i de væsentligste teknologiske, markedsmæssige, regulatoriske og systemiske drivkræfter for grøn omstilling i industrien.

Krav til ansøgere og samarbejde

Det kræver samarbejde at udvikle og implementere grønne løsninger. Derfor er det et krav, at projektet gennemføres i samarbejde med mindst én partner, som kan være en anden virksomhed eller en videninstitution. Såfremt en eller flere videninstitutioner deltager, må det samlede budget til videninstitutioner ikke overstige budgettet til deltagende virksomheder.

Ansøger skal være produktionsvirksomhed og SMV efter EU’s definition. Produktionen skal være opstartet og foregå i Danmark.

Ansøgningsproces i to faser

Fase 1: Intern vurdering hos MADE
Når ansøgningen er indsendt til MADE, foretager MADE en faglig og strategisk vurdering af de indkomne ansøgninger på baggrund af voteringskriterierne.

Fase 2: Pitch for voteringspanel
Af de ansøgninger, der udvælges i fase 1, inviteres ansøger (fysisk eller virtuelt) til at pitche deres projekt for et eksternt voteringspanel, som træffer endelig beslutning om støtte. Dette vil ske den 20. marts 2026.

Vurderingskriterier
Ansøgningen vurderes ud fra disse kriterier:

  • Projektets kvalitet
  • Klimaeffekt, forretningspotentiale og værdiskabelse
  • Projektets effektivitet
  • Realiserbarhed.
  • Informationsmøder og sparring

Informationsmøder og sparring

Vi afholder informationsmøder den 23. januar og den 13. februar, hvor I kan høre mere om call’et og stille spørgsmål.

Er I medlem af MADE, kan jeres kontaktperson give sparring på ansøgningsskema og projektidé. MADE kan også hjælpe med at finde relevante projektpartnere.

Bange for at drukne i papirarbejde? Vi har en genvej

Hvis du får bevilliget et projekt, så tilbyder MADE en genvej til et langt mere overskueligt projektforløb. Hvis I køber MADE’s faciliteringsydelse, hjælper vi jer med alt det, der ellers stjæler tid og energi: faglig sparring, at være tovholder på projekts fremdrift og sikre formidling med gennemslagskraft.

Læs mere om her.Åbner link i ny fane


Støttesatser og budget

  • Virksomheder: 406 kr./time + 40 % overhead, op til 70 % støtte
  • GTS-institutter: 100 % støtte
  • Øvrige videninstitutioner: 406 kr./time + 44 % overhead, 100 % støtte

Der kan søges om et totalbudget mellem 200.000 kr. og 750.000 kr.

Projekter må have en varighed op til 9 måneder .

Call’et er underlagt statsstøtteregler. Deltagende virksomheder skal udfylde en de minimis-erklæring eller kunne anvende gruppefritagelsens art. 25. MADE’s administration af det overordnede projekt anses også som værende statsstøtte og vil derfor blive lagt oveni de minimis-beregningen.

Bilag

Q&AÅbner link i ny fane
Hovedansøger - Vejledning til MADE's online projektplatformÅbner link i ny fane
Øvrig partner - Vejledning til MADE's online projektplatformÅbner link i ny fane
AnsøgningsskemaÅbner link i ny fane
De minimis-erklæringÅbner link i ny fane
Aktivtets- og budgetskema inkl. vejledning Download
KlimakompassetÅbner link i ny fane
Vejledning til KlimakompassetÅbner link i ny fane
ArbejdsbeskrivelseÅbner link i ny fane