Indhold er hentet
Personlige overvejelser ved salg og ejerskifte af virksomhed
Ejerskifte ved salg af virksomheden kan medføre nogle vigtige personlige og familiemæssige spørgsmål, som der er behov for at afklare. Få vejledning her til at afklare de personlige forhold ved ejerskiftet.
Indhold er hentet
Mange virksomhedsejere oplever, at der er nogle svære, personlige spørgsmål i forbindelse med planlægning af salg og ejerskifte. Det kan være en barriere for, at planlægningen af et ejerskifte kommer i gang, og netop derfor er de vigtige at tage fat på, allerede i de tidlige overvejelser om ejerskifte.
Afklaring af de personlige spørgsmål i forbindelse med ejerskifte supplerer den del af planlægningsprocessen, der handler om at afklare de strategiske, virksomhedsmæssige spørgsmål.
Få vejledning til de strategiske overvejelser ved salg og ejerskifte
Et ejerskifte behøver ikke ske på én gang
Mange virksomhedsejere lever og ånder for deres virksomhed, måske er du en af dem? Så er det naturligvis en kæmpe fordel, men det kan samtidig blive en unødvendig bremseklods for et ejerskifte. Unødvendig, fordi et ejerskifte ikke nødvendigvis er et spørgsmål om alt eller intet. Et ejerskifte kan ofte og med fordel foregå mere glidende med en gradvis overlevering af ledelsen og afvikling af ejers økonomiske engagement i virksomheden. Ofte siger man, at et ejerskifte tager flere år.
Læs mere om værdiansættelse og glidende ejerskifte
Selvom du vælger at ophøre helt med din egen virksomhed, betyder det heller ikke, at du holder op med at foretage dig noget arbejdsrelateret. Den større frihed kan sagtens og meget naturligt give plads til erhvervsrettede aktiviteter i andre virksomheder, eller endog til at starte en ny virksomhed. Her er det imidlertid meget vigtigt at være opmærksom på en evt. konkurrenceklausul, som kan være indgået i forbindelse med overdragelsesaftalen.
Afhængigt af situationen, er det dog også en god idé at overveje, hvad du vil beskæftige dig med, som ikke er relateret til din virksomhed eller andet arbejde.
En plan kan tage udgangspunkt i spørgsmål, som både handler om arbejdsrelaterede og mere private ambitioner:
- hvad er det første, du har lyst til, når du har overdraget ansvaret for din virksomhed?
- vil du fortsætte som medejer i virksomheden på deltid?
- vil du arbejde videre i mindre målestok og holde kontakten til kollegerne?
- ønsker du at starte ny virksomhed eller bruge din viden til at hjælpe andre?
- ønsker du at sidde i en bestyrelse?
- hvordan ser dit netværk ud, når du stopper? Findes der netværk af ’like minded’ du med fordel vil kunne benytte dig af?
- vil du engagere dig i det lokale foreningsliv eller melde dig til kurser?
- vil du fordybe dig i en hobby, dyrke mere motion eller rejse?
- vil du nyde din fritid sammen med familien?
Der vil uden tvivl være mange modsatrettede følelser forbundet med overvejelserne omkring et ejerskifte. Du bør derfor overveje, om du har brug for hjælp eller sparring til dine personlige overvejelser, fx fra familien eller professionelle.
Indhold er hentet
Ejerskiftebarometeret - et værktøj til at afklare personlige og ledelsesmæssige spørgsmål i forbindelse med ejerskifte
Forskning peger på, at der er to helt grundlæggende forhold, som er vigtige for mange ejere:
- Behovet for kontrol med virksomheden
- At virksomheden spiller en stor rolle for ejerens identitet
Ejerskabsbarometeret er et dialogværktøj, som er udviklet med henblik på, at du bruger det sammen med en, du er fortrolig med, fx en forretningsudvikler i et erhvervshus eller en privat rådgiver.
Ejerskiftebarometeret hjælper dig til at:
- sætte en vigtig tankeproces i gang
- afklare betydningen af ejerskabet for dig personligt
- forberede dig på de personlige udfordringer, et ejerskifte kan medføre, og hjælp til at arbejde dig frem mod et ejerskifte, skridt for skridt.
’Ejerskiftebarometeret’ er udviklet af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS.
.webp?mw=1500)