Sidestrømsnetværk
Et netværk for dig, der arbejder med at reducere spild og løsninger til at udnytte rest- og sidestrømme bedre. Fokus er på at skabe nye værdikæder og forretningsmuligheder gennem cirkulær anvendelse af biologiske ressourcer.
Pris:
0,-
for medlemmer (inkl. moms)
Indhold er hentet
Hvordan omsætter vi sidestrømme fra restprodukt til strategisk råmateriale i et klimaneutralt fødevaresystem?
Den grønne omstilling kræver, at vi gentænker anvendelsen af biologiske ressourcer på tværs af hele værdikæden. Danmark har et klart mål om netto-nul udledning i 2050, og det forudsætter, at vi skaber mere værdi af de ressourcer, vi allerede har.
Et fagligt mødested for dem, der arbejder med løsningerne
Netværket samler virksomheder og fagpersoner, der allerede arbejder med - eller strategisk ønsker at arbejde med - sidestrømme og cirkulær ressourceudnyttelse.
Det gælder både dem, der dem, der udvikler løsninger, og dem, der skal implementere dem.
Fælles er ønsket om at kvalificere indsatser gennem dialog med andre, der arbejder med beslægtede udfordringer og at afsøge potentialet for nye innovationssamarbejder.
Potentialet for at skabe ny værdi af sidestrømme fra fødevareforarbejdning er nemlig betydeligt, men stadig kun delvis indfriet, fordi det også er præget af en høj grad af kompleksitet: Kvalitet, stabilitet og volumen varierer. Lovgivning og fødevaresikkerhed stiller krav. Logistik og økonomi udfordrer skalering.
Indhold er hentet
Hvem er netværket relevant for?
Netværket er relevant for fødevare- og ingrediensvirksomheder, og alle andre, der kan bidrage til at skabe ny viden eller samarbejde om innovative løsninger.
Det gælder både ledelse, forretningsudvikling, innovation, sustainability og andre funktioner, hvor beslutninger om ressourcer, produkter og værdikæder træffes.
Netværket mødes fire gange årligt forskellige steder i hele landet og kobler sig til øvrige nationale og internationale aktiviteter.
Netværket er eksklusivt for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark.
Som deltager bliver du en del af et fagligt miljø, hvor viden deles åbent og kvalificeret, hvor udfordringer diskuteres med dem, der forstår dem, og hvor relationer over tid udvikler sig til samarbejder. Det er et rum, hvor man både kan bringe egne erfaringer i spil og hente ny indsigt, og hvor værdien opstår i spændingsfeltet mellem det, du ved, og det, andre bringer ind.
Det praktiske
Dit mødested for en grønnere og mere resilient fødevaresektor

Indhold er hentet
I Food & Bio Cluster Denmark samler vi mennesker fra virksomheder, forskning og organisationer i faglige netværkværksgrupper med ét fælles mål: at skabe innovation, der kan bidrage til en fødevaresektor med netto-nul udledning.
Med fokus på specifikke faglige temaer skaber netværkene et rum for at dele ny viden, fremme dialog og facilitere matchmaking blandt medlemmer, så fælles muligheder kan identificeres og de første skridt mod nye samarbejder kan tages.
Sammen skaber vi grobund for grøn innovation
Mere samarbejde er en forudsætning for at accelerere den grønne omstilling. Vejen mod netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 kræver løsninger, der både reducerer udledninger og ændrer den måde, ressourcer udnyttes på.

