Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Innovationssamarbejde

Søg støtte til et innovationssprint

Få hjælp til at udvikle og afprøve nye koncepter, som adresserer udfordringer inden for grøn og digital omstilling.

Ansøgningsfrist

30. nov. 2026, kl. 16:00

Pris:

Gratis

Styrk konkurrenceevnen og løs samfundsudfordringer

Få op til 100.000 kr. i støtte til at udføre et innovationssprint, der både styrker jeres konkurrenceevne og bidrager til at løse en eller flere samfundsudfordringer:

  • Cirkulær økonomi
  • Overforbrug
  • Digital transformation og data
  • Affaldshåndtering og genanvendelse​

Hvad kan vi søge støtte til?

I kan søge støtte til et innovationssprint eller pilotprojekt, som adresserer eller inddrager aktiviteter inden for følgende fokusområder:

  • Planetære grænser
  • Digitalisering
  • Fremtidens kompetencer og innovation i produktionen
  • Forbrugerfokus
  • Materialeinnovation
  • Eco-Design

Innovationssprintet skal resultere i at deltagende virksomheder hver udvikler et koncept, der efterfølgende kan kommercialiseres.

Der kan ikke søges støtte til konsulentlignende aktiviteter.

Hvem kan søge?

Puljen er tilegnet små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for design, mode og møbler.

I kan søge sammen med en vidensinstitution, som kan bidrage med nyeste viden til jeres projekt. I kan også gå sammen med en anden virksomhed.

Desuden kan større virksomheder deltage med reduceret tilskud, hvis de bidrager til innovation i SMV'er.

Hvor meget kan vi søge?

I kan maksimalt ansøge om 100.000 kr. i støtte til jeres projekt.

Mellem en SMV og en vidensinstitution bevilges 50.000 kr. til hver.

Mellem to virksomheder kan støttekronerne godt fordeles anderledes alt efter rollefordelingen i projektet.

Hvis to virksomheder søger sammen, skal de udvikle et koncept hver, som kan kommercialiseres.

Hvordan ansøger vi?

Ansøgningen indsendes via linket på denne side. Vær opmærksom på, at I ikke kan gemme undervejs og vende tilbage til skemaet, så det kan være en god ide at formulere selve ansøgningen offline og efterfølgende overføre teksten til ansøgningsskemaet.

Desuden skal et budgetskema udfyldes og vedhæftes ansøgningen. Download skabelon til budgetskema  her Download .

Vurderingskriterier

  • Adressering af konkrete samfundsudfordringer
  • At aktiviteten opererer inden for et eller flere af de ovennævnte fokusområder
  • Ansøgerkonsortiets organisatoriske kapacitet, faglige evner og erfaringer
  • Forventede resultater​

Alle indsendte ansøgninger vil blive vurderet af Lifestyle and Design Clusters bestyrelse.

I alt bevilges støtte til 3 innovationssprint. Alle ansøgere vil modtage svar primo 2027. 

Projekterne skal afvikles i 2027.

Om bevillingen

Bevillingen er givet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses videnbaserede innovationsmidler (VIM) og de decentrale erhvervsfremmemidler (DEM).