Søg støtte til innovationssamarbejder inden for fødevarer og bioressourcer
Har din virksomhed en konkret udfordring eller idé inden for fødevarer og bioressourcer, som kan bidrage til målsætningen om at opnå en klimaneutral produktion inden 2050. Gå sammen med andre virksomheder – og få støtte til at udvikle nye løsninger, teste idéer og bringe innovation tættere på markedet.
Ansøgningsperiode
Fra 1. jun. 2026, kl. 09:00
Til 31. aug. 2026, kl. 12:00
Indhold er hentet
Hvordan er projektets rammer?
Vi udbyder samlet 16.000.000 kr. til innovationssamarbejder.
Du kan søge op til 2.300.000 kr. i samlet budget til dit projekt.
Vi forventer, at projektforløbene varer op til 2 år, med opstart i december. Projekterne skal være afsluttet senest d. 31. oktober 2028.
Du kan forvente svar på din ansøgnings omkring den 1. december 2026.
Læs mere om projektets krav og rammer i vores guideline .
.webp)
Indhold er hentet
Hvad er kravene for at komme i betragtning?
For at kvalificere sig til at søge midler gennem puljen skal dit projekt involvere minimum to partnere, hvor hovedansøger skal være en SMV.
Det er et krav, at alle projektets partnere har et dansk CVR-nr. Grønlandske og færøske virksomheder kan ikke modtage støtte.
Partnerskabet kan basere sig på samspil mellem SMV’er og/eller videnpartner.
Partnerskabet kan også inkludere flere mindre virksomheder, iværksættere, og videnpartnere, som er aktive inden for fødevare- og bioressourceområdet.
Indhold er hentet
Hvilke vigtige datoer skal jeg være opmærksom på?
Ansøgningsfrist: 31. august 2026 kl. 12.00
Forventelig projektopstart: 1. december 2026
Forventelig afslutning på projekterne: 31. oktober 2028
Tilmeld dig vores online informationsmøde d. 17. juni kl. 11-12. og få en uddybning af krav, ansøgningsproces og rammer.
Du får også mulighed for at stille spørgsmål.
Læs mere og tilmeld dig her
Vi afholder et obligatorisk kick-off møde for alle bevilgede projekter i december måned. Så snart vi kender den endelige dato, offentliggør vi den.
Indhold er hentet
Sådan ansøger du
Du får adgang til ansøgningsformularen og alle relevante dokumenter og erklæringer ved at indsende startoplysninger via webformen her:
START ANSØGNINGSPROCES
Herefter vil du modtage en e-mail, med et personligt link til Food & Bio Cluster Denmarks ansøgningsplatform. Her skal du skrive din ansøgning, udfylde information om projektets partnere og uploade relevante dokumenter og erklæringer (skabeloner findes på ansøgningsplatformen).
Du finder en detaljeret vejledning til, hvordan du benytter ansøgningsplatformen hér.
Dokumenter, som du skal indsende sammen med ansøgningen (også tilgængelig via ansøgningsplatformen):
Aktivitets- og budgetskema
De Minimis-erklæring
Erklæring om ikkeøkonomisk aktivitet (kun GTS og Videninstitutioner)
Kan din idé løse udfordringer med CO2, spild og resiliens?
Indhold er hentet
I den aktuelle ansøgningsrunde har vi fokus på projekter, der søger at udvikle nye koncepter og løsninger, gennem samarbejde mellem SMV’er og videninstitutioner. Konkret ønsker vi at støtte koncepter og løsninger, der bidrager til netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 i en resilient dansk landbrugs- og fødevaresektor via påvirkning af én eller flere af de tre drivkræfter:
- Markedsdrevne innovationer bidrager til at udnytte spild af biologisk materiale gennem optimeret kaskadeudnyttelse i fødevaresystemet.
- Adaption af teknologi til konkurrencedygtig reduktion af CO2e udledning i værdikæden.
- Innovationer, der bidrager til en mere resilient fødevaresektor i 2030 til gavn for det danske beredskab.
Læs mere om temaet i artiklen Innovation i fokus for en grønnere og mere resilient fødevaresektor.
Projekterne kan f.eks. have fokus på bæredygtige og plantebaserede produkter, reduktion af mad- og fødevarespild, klimaeffektive dyrkningssystemer, bæredygtig emballage, forbrugeradfærd og biodiversitet og kan bl.a. omfatte afklaring af anvendelsesmuligheder for konkrete bioressourcer eller reststrømme, forundersøgelser af produktionsprocesser, logistik og materialetilgængelighed af bioressourcer med henblik på en mere bæredygtig og resilient anvendelse heraf.
.webp?mw=300)


