Indhold er hentet
Spar tid på administration med et digitalt lønsystem
Hvilke fordele er der i at bruge et lønsystem, og hvilke funktioner af din lønadministration kan du effektivisere? Læs mere om, hvordan du vælger det rigtige lønsystem.
Indhold er hentet
Er du træt af manuelt at opdatere dine medarbejderes ferie og fravær i et regneark? Vil du gerne forenkle og automatisere din lønkørsel, så du undgår fejl?
Det kan være et kompliceret og til tider langsommeligt arbejde at administrere ansattes løn. Det er derfor også et væsentligt sted at starte, hvis du gerne vil effektivisere administrationen i din virksomhed.
I den forbindelse er det vigtigt at finde ud af, om du fx skal lade andre helt eller delvist overtage arbejdet, eller om du skal vælge et lønsystem, der kan automatisere en række funktioner i din lønadministration.
Hvornår er et lønsystem en god ide for dig?
0-3 ansatte?
Indhold er hentet
Hvis du har mellem 0 og 3 ansatte, som du udbetaler løn til én gang om måneden, så kan du overveje, om din revisor, bogholder eller et lønbureau skal tage sig af din lønadministration.
Din lønadministration og bogføring hænger sammen, og det kan derfor være en fordel, at de to funktioner udføres af den samme.
Flere end 3 ansatte?
Indhold er hentet
Har du flere end 3 ansatte, så kan det være for dyrt at lade andre tage sig af din lønadministration.
Hvis du selv står for lønadministrationen i din virksomhed, fx i et regneark, så vil det være en fordel for dig at bruge et lønsystem. Det vil hurtigt kunne spare dig for en hel dags arbejde ved hver lønudbetaling.
Det skal du være opmærksom på
Der findes forskellige lønsystemer, hvor nogle specialiserer sig i bestemte brancher. Det kan derfor være en god ide at tjekke, om der findes løsninger, der er målrettet din branche. Disse løsninger vil have styr på at overholde og administrere de rette overenskomster og arbejdsforhold.
.webp?mw=1500)