Vær opmærksom på svindlere, hvis du vil sælge eller lukke din virksomhed
Hvis du skal sælge eller lukke din virksomhed, skal du være opmærksom på risikoen for, at svindlere vil tilbyde deres ’hjælp’.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Kreditbedrageri er svindel, der begås ved at misbruge en kredit og dermed opnå en økonomisk gevinst. Det kan betyde store tab for din virksomhed. Hold øje med advarselssignalerne og undgå kreditbedrageri.
Indhold er hentet
Det vigtigste råd til at undgå at blive udsat for kreditbedrageri er, at du skal bruge sund fornuft, inden du giver kredit, betaler forud eller i øvrigt handler med nogen, du ikke kender.
Det er vigtigt, at du undersøger, hvem du indgår aftaler med. Det gælder særligt, når du indgår aftaler med nogen, du ikke kender eller ikke tidligere har handlet med.
Kreditbedrageri kan foregå ved, at en person henvender sig til din virksomhed. For eksempel for at købe en bil, et dyrt smykke eller en anden luksusvare, men det kan også være andre mindre luksuøse varer. I indgår en aftale, og du leverer herefter varerne til personen. Desværre modtager du ikke nogen betaling for varerne, da personen aldrig har haft til hensigt at betale for dem.
Kreditbedrageri kan også foregå ved, at en person tilbyder din virksomhed varer eller ydelser mod betaling. Som en del af handlen aftaler I, at du betaler forud. Personen får herefter din betaling, men forsvinder, og du får aldrig de varer eller ydelser, som du har købt og betalt for.
Det er ikke i sig selv bedrageri, hvis man får leveret varer på kredit uden senere at være i stand til at kunne betale for dem. For at der er tale om bedrageri, skal personen bevidst vildlede dig til at yde kredit eller til at forudbetale, for eksempel ved at angive opdigtede beløb i det regnskab, du bliver præsenteret for som grundlag for at indgå aftalen.
Herunder kan du se eksempler på faresignaler, som kan være et tegn på, at nogen måske forsøger at snyde dig.
Indhold er hentet
Mange virksomheder har gode rutiner for at hindre, at kunder uden betalingsevne og/eller -vilje får en stor kredit.
Virksomhedernes gode rutiner sættes bl.a. under pres i følgende situationer:
Indhold er hentet
Risikoen for svindel stiger ofte i ferieperioder, hvor svindlerne er bekendt med, at kreditvurderingen udføres af andre end de sædvanlige medarbejdere. I denne forbindelse kan der også blive lagt stort pres på medarbejderne, hvis svindlerne placerer en stor ordre under forudsætning af, at den bliver leveret straks.
Indhold er hentet
Hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for kreditbedrageri, opfordrer vi altid til, at du henvender dig til politiet.
Hvis du har mistanke om, at en person har givet dig urigtige regnskabs- eller selskabsoplysninger, enten direkte eller indirekte ved at angive forkerte oplysninger i CVR på Virk, kan du henvende dig til Erhvervsstyrelsen ved at skrive en mail til [email protected].
Indhold er hentet
Overvej at kræve hel eller delvis forudbetaling, når du indgår aftaler med nye kunder. Det gælder særligt, når du indgår aftaler, der har stor værdi for din virksomhed.
Indhold er hentet
Når der bliver foretaget ændringer i din virksomheds oplysninger, vil du altid modtage en advisering om det i din virksomheds digitale postkasse.
Har du derfor ikke allerede aktiveret muligheden for at modtage notifikationer, når der er nyt i din virksomheds digitale postkasse, er det en god idé at gøre det, så du får besked, når der sker ændringer. På den måde bliver du også opmærksom på eventuelle ændringer, du ikke selv har foretaget.
Indhold er hentet
Alle med et MitID kan ændre en virksomheds oplysninger på Virk. Det betyder, at alle principielt kan ændre din virksomheds registreringer. Det er naturligvis ulovligt at foretage uberettigede ændringer, men det kan være vanskeligt at opklare, hvem der har lavet registreringerne, fordi der ofte vil blive benyttet et stjålet MitID.
Den bedste metode til at beskytte virksomhedens oplysninger er derfor at oprette et password. Det sikrer, at oplysningerne kun rettes af personer, som kender passwordet.
Se, hvordan du opretter et password på Erhvervsstyrelsens hjemmeside