Webinar om cirkulær produktion – få hjælp til en pilot
Hvordan kan cirkulær produktion være med til at styrke din virksomheds konkurrencedygtighed og robusthed – og hvordan omsætter man det til en konkret pilot?
Tilmeldingsfrist
4. september 2026, kl. 09:00
Pris:
Gratis
Webinar om cirkulær produktion – få hjælp til en pilot
Indhold er hentet
Hvordan styrker I jeres virksomheds konkurrenceevne i en tid med stigende ressourcepriser, usikre forsyningskæder og voksende krav fra bl.a. kunder og EU?
Cirkulære løsninger kan holde produkter og materialer i kredsløb længere, reducere afhængigheder, skabe nye værdistrømme, tiltrække kunder, imødegå nye krav og øge robustheden. Men det kræver viden og de rette partnere for at komme i gang og lykkes uden at gå på kompromis med bundlinjen.
Cirkularitet i praksis
På dette webinar kan du høre om erfaringer med cirkularitet fra produktionsvirksomheder, gen-anvendelsesvirksomheder, en lovgivningsekspert og forskere. Derudover får du en introduktion til et projekt, der kan hjælpe jer med at lave en cirkulær strategi, som skaber værdi for kunden og virksomheden.
I projektet med MADE i spidsen får produktionsvirksomheder guidance i at lave en pilot på et retursystem, hvor et produkt, dele af det eller materialerne i det genanvendes.
Hør om andres erfaringer
På dagen hører du om resultater fra flere års forskning i samarbejde med MADE.
Blandt andet kan du høre om ny forskning i, hvordan adfærd spiller sammen med returordninger, ligesom virksomheder, der har udviklet eller er i gang med at udvikle et takeback-system, deler, hvordan de bærer sig ad.
Sidst men ikke mindst skal vi høre fra en genanvendelsesvirksomhed. For hvad skal der til, for at de kan hjælpe produktioner med takeback? Hvad er udfordringerne - og ikke mindst løsningerne?
Noget for dig?
Webinaret er for produktionsvirksomheder, der er nysgerrige på cirkulær produktion, men endnu ikke er kommet i gang, eller som har en idé, men mangler retning og konkrete næste skridt.
Billedet er AI-genereret.
Program
09:30
Velkomst og introduktion
Konsulent, Frederik Juul Wilhardt, MADE
09:35
Cirkularitet og takeback – hvor langt er vi?
Head of Section, Professor, Tim C. McAloone, Design for Sustainability at DTU Hvad kan cirkulære tiltag betyde for cks rolle i vejen mod cirkulær økonomi? Tim McAloone vil sætte ord på hvad de planetære grænser, som vi skal holde os inden for, er -og hvordan takeback er en del af processen til at nå dertil. Er vi på rette kurs, og hvordan kommer ressourcemangel til at påvirke produktion i fremtiden?
09:55
Hvordan kommer man i gang: Gode eksempler og dyre erfaringer
Service Manager, Louise Anker, OK a.m.b.a Hør om det cirkulære samarbejde mellem OK a.m.b.a. og Elrecycling, som i fællesskab har påvist en robust forretningsmodel ved at tilbagetage defekte ladestandere til elbiler.
10:15
Kommende lovgivning - ecodesign og digitalt produktpas
Fagleder for EU miljøpolitik, Louise Bünemann, Dansk Industri Louise Bünemann fortæller om kommende krav fra EU med fokus på ecodesign og digitalt produktpas, og hvordan disse kan gå hånd i hånd med at gøre jeres produktion mere cirkulær.
10:35
Muligheder set gennem genanvendelsesvirksomhedens briller
Product area manager Vibeke Jacobsen, STENA Recycling I dette oplæg deler genanvendelsesvirksomheden STENA Recycling deres praktiske erfaringer med, hvad der virker, når man skal gå fra idé til implementering af et takeback system. Derudover får du eksempler på både åbne og lukkede cirkulære loops.
10:55
Erfaringer fra Grundfos: Practioners guide
Circular Business Senior Project Manager Christoffer Tange Damborg, Grundfos Grundfos har sammen med Danfoss kastet sig ud i forsøg med takeback og vil i dette oplæg fortælle om projektet samt introducere ”Practitioners guide”, som virksomhederne er gået sammen om at skabe, for at give deres erfaringer videre.
11:15
Skab din egen takeback pilot – Deltag i et takeback projekt
Frederik Juul Wilhardt, Danmarks produktionsklynge MADE Hvad har vi brug for at vide, før vi kan komme i gang? Hvad er vores største udfordringer og hvordan overkommer vi dem? Bliv introduceret til ”Takeback strategier – sæt retning for in cirkularitet”, et projekt støttet af Industriens Fond, og som sammen med de deltagende virksomheder både undersøger og arbejder målrettet at vælge den rigtige takeback strategi til hver enkelt deltagende virksomhed samt tage de første spadestik mod et pilotprojekt i egen virksomhed.
11:30
Tak for i dag
