Sygedagpenge som selvstændig
Som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle kan du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller er kommet til skade.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Dine medarbejdere kan have krav på løn under sygdom eller sygedagpenge fra dig i arbejdsgiverperioden, som er de første 30 dage af medarbejders sygdom. Udbetaler du løn under sygefraværet, kan du som hovedregel få sygedagpengerefusion fra medarbejderens bopælskommune efter 30 dages fravær.
Indhold er hentet
Reglerne for betaling af løn og sygedagpenge under sygdom kan variere ud fra dine medarbejderes ansættelsesvilkår.
Mens funktionærer har krav på løn under sygdom, kan andre ansatte have krav på sygedagpenge eller slet ikke noget.
Som arbejdsgiver kan det være, at du skal udbetale løn under sygdom. Det kan for eksempel være efter funktionærloven eller aftale i ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Hvis din medarbejder har været syg i over 30 dage (arbejdsgiverperioden), og du fortsat udbetaler løn under sygefraværet, kan du få sygedagpengerefusion fra din medarbejders bopælskommune.
Refusionen svarer til de sygedagpenge, som din medarbejder ville have haft ret til, hvis du ikke udbetalte løn. Du skal altså selv dække differencen mellem medarbejderens løn og sygedagpengene.
Din ret til refusion er betinget af, at medarbejderen opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen:
Du skal huske at anmelde sygefraværet til medarbejderens bopælskommune, inden 5 uger fra første fraværsdag. Det skal ske via selvbetjeningsløsningen NemRefusion på Virk.
Anmeld medarbejders sygefravær på Virk
Du kan læse mere om arbejdsgivers refusion af sygedagpenge hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Læs mere om arbejdsgivers refusion af sygedagpenge på star.dk
Indhold er hentet
Hvis du udbetaler løn under sygefraværet, og medarbejderen er syg mere end 30 dage, skal du anmelde sygefraværet for at få refusion. Det skal ske via selvbetjeningsløsningen NemRefusion på Virk, senest 5 uger efter medarbejderens første fraværsdag.
Indhold er hentet
Betaler du ikke løn under sygdom til din medarbejder, skal du udbetale sygedagpenge til vedkommende i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden).
Det kræver dog, at din medarbejder har været ansat hos dig uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet, og i den periode har været beskæftiget i mindst 74 timer hos dig - det såkaldte beskæftigelseskrav.
Du skal også udbetale sygedagpenge, hvis din medarbejder inden for de sidste 8 uger har været beskæftiget hos dig flere gange, og pågældende har arbejdet hos dig i mindst 74 timer.
Din medarbejder skal være i arbejde hos dig den dag, hvor vedkommende bliver syg, for at have ret til sygedagpenge fra dig.
Hvis din medarbejder fortsat er syg, efter du har betalt sygedagpenge i den fulde arbejdsgiverperiode, må vedkommende søge sygedagpenge hos kommunen.
For at din medarbejder kan søge om sygedagpenge fra kommunen efter 30 dages sygdom, skal du som arbejdsgiver anmelde sygefraværet til kommunen. Fristen er senest 1 uge efter, at din udbetaling af sygedagpenge til medarbejderen er ophørt.
Indhold er hentet
Hvis du har udbetalt sygedagpenge i de første 30 dage, skal du anmelde sygefraværet i NemRefusion på Virk, senest en uge efter udbetalingen af sygedagpenge er ophørt.
Indhold er hentet
Hvis du ikke udbetaler løn, og heller ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge til din medarbejder, skal din medarbejder søge om sygedagpenge fra kommunen.
For at medarbejderen kan søge om sygedagpenge fra kommunen, skal du som arbejdsgiver anmelde sygefraværet til kommunen. Fristen er senest to uger efter første fraværsdag.
Indhold er hentet
Mindre private virksomheder kan forsikre sig mod udgifter til medarbejderes sygdom i arbejdsgiverperioden.
Hvis du er en mindre, privat arbejdsgiver kan du tegne en forsikring, som giver dig ret til refusion fra kommunen fra din medarbejders anden fraværsdag. Du skal altid selv betale første fraværsdag.
Læs mere om sygedagpengeforsikring for mindre virksomheder på star.dk
Hvis du har ansat en medarbejder med forhøjet risiko for fravær, har du mulighed for at få en §56-aftale, hvor du kan få refunderet udgiften til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.