Dokumentér dit arbejde med bæredygtighed
Indhold er hentet
For langt de fleste virksomheder er det ikke et krav at dokumentere arbejdet med bæredygtighed. Faktisk er det kun store børsnoterede virksomheder, der er omfattet af lovgivningen om bæredygtighedsrapportering - også kaldet CSRD. En del virksomheder vælger alligevel at dokumentere deres arbejde, fordi de kan se flere konkurrencemæssige fordele ved det.
Hvis du kan vise dokumentation for dit arbejde på en nem og overskuelig måde, som fx i en ESG-opgørelse, kan det øge dine chancer for at vinde nye opgaver eller tiltrække investorer. De store virksomheder kan nemlig bruge dine data i deres eget arbejde med den lovpligtige bæredygtighedsrapportering.
Du behøver dog ikke kunne levere på alle tænkelige datapunkter. Hvis du bruger ESG-skabelonen i dit arbejde, er du godt klædt på til de datapunkter, som dine samarbejdspartnere kan efterspørge. Skabelonen er nemlig bygget op om den frivillige sandard, også kendt som VSME, som sikrer en ensartet og effektiv deling af ESG-data mellem virksomheder.
Hvis dine samarbejdspartnere primært efterspørger data om dine CO2-udledninger, og siger ord som klimaregnskab, emissionsfaktorer eller scope 1,2 og 3, kan du med fordel starte med at lave et klimaregnskab. Til det arbejde kan du bruge Klimakompasset, som er et gratis værktøj, der hjælper dig i gang med dit klimaregnskab.
Indhold er hentet
.webp?mw=1500)