Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Skabelon

ESG-skabelon

ESG-skabelonen er udviklet til små og mellemstore virksomheder, der frivilligt ønsker at dokumentere og opgøre deres arbejde med bæredygtighed. Læs mere om skabelonen, og hent den her.

Indhold er hentet

Hvad indeholder skabelonen?

ESG-skabelonen bygger på den fælles europæiske frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VSME) og indeholder de mest grundlæggende oplysningspunkter inden for miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) forhold. 

Skabelonen består af et basismodul og et udvidet modul. Basismodulet indeholder følgende punkter:

  • Generelle oplysninger om virksomheden
  • Indsatser, politikker og initiativer for omstilling til en bæredygtig økonomi
  • Energiforbrug 
  • CO₂e-udledning 
  • Forurening af luft, vand og jord
  • Biodiversitet
  • Vand
  • Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
  • Egen arbejdsstyrke: Generelle karakteristika
  • Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed
  • Egen arbejdsstyrke: Vederlag, overenskomster og uddannelse
  • Virksomhedsadfærd.

Det udvidede modul indeholder flere punkter, hvor virksomheden bl.a. skal forholde sig til politikker samt eventuelle klimarelaterede risici og tilpasningsmål.

Hvorfor har du brug for en ESG-skabelon?

ESG-skabelonen er et godt sted at starte, hvis du vil have hjælp til at udpege, hvilke ESG-oplysninger din virksomhed kan opgøre.

Skabelonen indeholder et katalog over de ESG-oplysninger, som andre virksomheder kan efterspørge data omkring. I skabelonen finder du både hjælp til, hvilke ESG-data du kan opgøre, og hvordan du gør det.

Skabelonen kan bruges internt eller med eksterne partnere og findes i både en dansk og engelsk version.