Kan jeg bevare min virksomhed og samtidig modtage dagpenge?

Det kommer an på, om du har haft din virksomhed som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse. Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, skal du lukke virksomheden for at kunne få udbetalt dagpenge. At drive virksomhed som hovedbeskæftigelse indebærer, at du skal være personligt beskæftiget i virksomheden, og herudover bl.a. opfylde følgende: din virksomhed er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer overskud eller underskud beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed der udbetales løn som A-indkomst fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse. Se på Virk, hvordan du lukker virksomheden Hvis du har drevet din virksomhed som bibeskæftigelse, kan du i nogle tilfælde fortsætte med det og få supplerende dagpenge.

Hvornår kan jeg få supplerende dagpenge, når jeg driver virksomhed som bibeskæftigelse?

Din virksomhed defineres som bibeskæftigelse, hvis du samtidig med din selvstændige virksomhed har været lønmodtager. Specifikt er kravet, at du har været lønmodtager i de seneste seks måneder, og i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer pr. måned til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er det mindst 53 løntimer. Derudover skal der være indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret i fem af de seks måneder. Du har også mulighed for at starte virksomhed som bibeskæftigelse, mens du er på dagpenge. Du skal have en tilladelse fra din a-kasse til at drive virksomheden som bibeskæftigelse og samtidig modtage supplerende dagpenge. Du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne tage fuldtidsarbejde med dags varsel. Men dit arbejde i virksomheden må gerne udføres inden for normal arbejdstid. Når du har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger, inden for en periode på 104 uger, ophører retten til supplerende dagpenge. De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.

Artikel

Dagpenge som selvstændig

Hvis du er nødt til at lukke din virksomhed og dermed står uden indkomst, har du ret til dagpenge. Det kræver dog, at du er medlem af en a-kasse og lever op til et fastsat indkomst- eller beskæftigelseskrav. Du kan også få supplerende dagpenge i en periode, hvis du er selvstændig som bibeskæftigelse.

Skrevet af:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du skal være medlem af en a-kasse mindst et år for at have ret til dagpenge!

For at kunne få dagpenge, skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år.

Mere om offentlige ydelser som selvstændig

Udvidet dagpengeret

Sygedagpenge

Barselsdagpenge og kompensation

Som selvstændige får du beregnet en dagpengesats på grundlag af de bedste 12 måneder, inden for de sidste 24 måneder forud for ledigheden. Denne periode kaldes for beregningsperioden.

Det er årsopgørelserne i beregningsperioden, der benyttes.

Dagpengesatsen beregnes som 90 procent af den hidtidige indkomst, dog højst 21.092 kr. pr. måned i 2025 (højeste dagpengesats).

Lever du op til indkomstkravet?

Indkomstkravet fastsætter den indtjening over en periode, som giver dig ret til dagpenge.

For fuldtidsforsikrede er indkomstkravet 273.504 kr., hvor du maksimalt kan medregne 22.792 kr. pr måned (2025). For deltidsforsikrede er indkomstkravet 182.340 kr., hvor du maksimalt kan medregne 15.195 kr. per måned (2025).

Optjeningsperioden er op til tre år, hvor du kan opfylde indkomstkravet med indtægter fra både selvstændig virksomhed og lønarbejde.

Hvis du ikke kan opfylde indkomstkravet inden for tre år, kan din optjeningsperiode være fem år. Men i det tilfælde kun med indtægt fra selvstændig virksomhed.

Det kan du medregne i indkomstkravet:

A- og B-indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret af din arbejdsgiver, og som du betaler arbejdsmarkedsbidrag af
B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret af din arbejdsgiver, men som fremgår af din årsopgørelse, og som du betaler arbejdsmarkedsbidrag af
overskud af selvstændig virksomhed, som fremgår af din årsopgørelse
A-indkomst, som er udbetalt til dig som ejer af et selskab, hvor du har afgørende indflydelse, og hvor indkomsten fremgår af din årsopgørelse.

Din indkomst fra lønarbejde kan medregnes, når der har været tale om almindelige løn- og arbejdsvilkår i et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Der må ikke være givet offentligt tilskud til lønnen.

Du kan få dagpenge i to år, inden for tre år.

Hvis du har brug for flere oplysninger og vejledning om indkomstkravet, kan du få hjælp hos din a-kasse.

Hvis du er på dagpenge, kan du genoptjene ny dagpengeret ved at opfylde beskæftigelseskravet

Når du starter med at få dagpenge, opretter din a-kasse en beskæftigelseskonto til dig. Hvis du får lønnet arbejde, mens du modtager dagpenge, registrerer a-kassen de løntimer, som arbejdsgiveren indberetter til indkomstregisteret.

De opsparede timer på beskæftigelseskontoen kan bruges til at forlænge retten til dagpenge med op til ét år. Alternativt kan de tælle med i det antal timer, du skal arbejde for at få en ny, toårig dagpengeret.

Beskæftigelseskravet er det antal løntimer, du skal arbejde, for at genoptjene retten til en ny, toårig dagpengeperiode.

Du skal:

som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 1924 timer til indkomstregisteret, inden for de sidste tre år
som deltidsforsikret have fået indberettet mindst 1258 timer til indkomstregistret, inden for de sidste tre år.

Du kan medregne alle timer, som du får løn for, og som er registreret på din beskæftigelseskonto.

Det er en betingelse, at arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår i et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Der må ikke være ydet offentligt tilskud til lønnen.

B-indkomst omregnes til timer med en omregningssats, og det samme gælder skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed.

Hvis du ikke opfylder kravet inden for tre år, kan kravet opfyldes inden for fem år, men kun på baggrund af selvstændig virksomhed.

Du skal opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, som du ønsker at få dagpenge fra.

Hvis du ikke har timer registreret på beskæftigelseskontoen, skal du opfylde indkomstkravet for at få fornyet ret til dagpenge.

FAQ om overgang til dagpenge

Indhold er hentet
Når man begynder at modtage dagpenge, opretter a-kassen en beskæftigelseskonto. Hvis man får lønnet arbejde, mens man modtager dagpenge, registrerer a-kassen de løntimer, som arbejdsgiveren indberetter.
De opsparede timer kan bruges til at forlænge retten til dagpenge med op til ét år. Alternativt kan de tælle med i det antal timer, du skal arbejde for at få en ny, toårig dagpengeret.
Du kan se de registrerede timer i din dagpengetæller på Jobnet
For at se dagpengetælleren skal du være logget på med MitID. Dagpengetælleren bliver først vist, når a-kassen har indsendt data.
Indhold er hentet
Det kommer an på, om du har haft din virksomhed som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse.
Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, skal du lukke virksomheden for at kunne få udbetalt dagpenge.
At drive virksomhed som hovedbeskæftigelse indebærer, at du skal være personligt beskæftiget i virksomheden, og herudover bl.a. opfylde følgende:
- din virksomhed er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer
- overskud eller underskud beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed
- der udbetales løn som A-indkomst fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse.
Se på Virk, hvordan du lukker virksomheden
Hvis du har drevet din virksomhed som bibeskæftigelse, kan du i nogle tilfælde fortsætte med det og få supplerende dagpenge.
Indhold er hentet
Din virksomhed defineres som bibeskæftigelse, hvis du samtidig med din selvstændige virksomhed har været lønmodtager.
Specifikt er kravet, at du har været lønmodtager i de seneste seks måneder, og i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer pr. måned til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er det mindst 53 løntimer. Derudover skal der være indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret i fem af de seks måneder.
Du har også mulighed for at starte virksomhed som bibeskæftigelse, mens du er på dagpenge.
Du skal have en tilladelse fra din a-kasse til at drive virksomheden som bibeskæftigelse og samtidig modtage supplerende dagpenge.
Du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne tage fuldtidsarbejde med dags varsel. Men dit arbejde i virksomheden må gerne udføres inden for normal arbejdstid.
Når du har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger, inden for en periode på 104 uger, ophører retten til supplerende dagpenge.
De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.

Kontakt din A-kasse

Din a-kasse kan fortælle dig mere om mulighederne for dagpenge i forhold til din konkrete situation.

På Styrelsen for Arbejdsmarkeds- og Rekrutterings hjemmeside kan du læse mere om de generelle regler for dagpenge.

Nye regler om udvidet ret til dagpenge for iværksættere

Fra 1. januar 2026 indføres nye regler om udvidet dagpengeret til iværksættere.

Hvis du har 12 måneder med lønmodtagerindkomst, før du etablerede din virksomhed, vil du ud fra denne kunne optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen.

Ordningen omfatter kun virksomheder, der er mellem to og fem år gamle.

Der kræves mindst 22.792 kr. (2025 niveau) i indkomst i alle 12 måneder.
Virksomheden skal i løbet af sin levetid opfylde et omsætningskrav på mindst 500.000 kr.

Læs mere om den udvidede dagpengeret

Læs mere om ansættelse og afskedigelse

1/3

ATP Livslang Pension til dine medarbejdere

ATP Livslang Pension er en lovpligtig pension, der automatisk bliver udbetalt til dine medarbejdere, når de når pensionsalderen.

Læs om ATP Livslang Pension til dine medarbejdere

Sådan beskytter du ansøgeres og ansattes personoplysninger

Når din virksomhed rekrutterer nye medarbejdere, og når du har ansatte, indsamler og behandler du oplysninger om personerne. Bliv klogere på GDPR-reglerne, fx hvor lang tid du må opbevare oplysningerne, og hvornår du skal slette dem.

Læs om Sådan beskytter du ansøgeres og ansattes personoplysninger

Samlet Betaling af arbejdsgiverbidrag

Som arbejdsgiver skal du betale til en række ordninger, som understøtter det danske arbejdsmarked. Dine bidrag bliver opkrævet af den fælles opkrævningsenhed, Samlet Betaling.

Læs om Samlet Betaling af arbejdsgiverbidrag

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

AUB giver arbejdsgivere refusion og tilskud til elevers, lærlinges og medarbejderes skoleophold og efteruddannelse. Som arbejdsgiver skal du betale til AUB, og du har samtidig mulighed for selv at bruge ordningen.

Læs om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Tjekliste når du skal ansætte en medarbejder

Hvis du overvejer at ansætte en medarbejder, er det vigtigt, at du kender de regler og aftaler, som gælder. Der er for eksempel krav til ansættelseskontrakten og hvordan lønsedlen skal udformes. Derudover har medarbejderne rettigheder efter gældende love og overenskomster i forhold til sygdom og ferie mv.

Læs om Tjekliste når du skal ansætte en medarbejder

Sådan indberetter du løn for dine ansatte

Hver måned skal du indberette lønoplysninger til Skattestyrelsen. Du kan gøre det selv eller bede et lønbureau eller en revisor om at hjælpe dig.  Uanset hvad du vælger, er det dit ansvar, at indberetningerne er korrekte, og at du betaler til tiden. Få overblik over opgaven med indberetning af lønoplysninger.

Læs om Sådan indberetter du løn for dine ansatte

Afskedigelse: Det skal du være opmærksom på, når du opsiger en medarbejder

Hvis det kommer dertil, hvor det er nødvendigt at afskedige en medarbejder, er det vigtigt, at du kender reglerne. Der er forskellige regler for afskedigelse, som afhænger af ansættelsesgrundlaget. For eksempel funktionærloven eller en kollektiv overenskomst.

Læs om Afskedigelse: Det skal du være opmærksom på, når du opsiger en medarbejder

Registrer dig som arbejdsgiver, inden du ansætter
Du skal registrere dig som arbejdsgiver, så du kan indberette A-skat m.v. for dine medarbejdere.
Læs om Registrer dig som arbejdsgiver, inden du ansætter