Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Tilskud

Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver

Få 120.000 kr. i tilskud til at ansætte en medarbejder i 6 måneder, og få nye kompetencer ind i din virksomhed (tidligere SMV:Vækstpilot).

Ansøgningsperiode

Fra 15. aug. 2026, kl. 09:00

Til 11. dec. 2026, kl. 23:59

Vigtig information om ferielukning og behandling af dokumentation

Projektadministrationen holder ferielukket fra den 18. december 2026 til den 4. januar 2027.

Du kan fortsat uploade dokumentation i ansøgningssystemet i denne periode. Bemærk dog, at dokumentation indsendt under ferielukningen først behandles efter den 4. januar. Hvis du indsender dokumentation i ferieperioden, kan vækstpilotens ansættelse derfor tidligst påbegyndes den 18. januar 2027.

Ønskes en startdato tidligere end den 18. januar 2027, skal dokumentationen være indsendt senest den 7. december 2026.

Det vigtigste, du skal vide om tilskuddet

  1. Tilskuddet er for dig, som står med en eller flere udviklingsopgaver og har brug for nye kompetencer i virksomheden.
  2. Du får dækket 50% af lønnen (op til 20.000 kr./md.) i 6 måneder (37 timer om ugen). Det svarer til et kontant tilskud på op til 120.000 kr. til ansættelsen.
  3. Din virksomhed kan desuden én gang søge om et kursus på op til 20.000 kr. (ekskl. moms) til kompetenceudvikling, så din nye medarbejder er klædt optimalt på til opgaven (der er begrænsede midler). 
  4. Du kan ansøge om en ny medarbejder under ordningen, så snart det seneste forløb er afsluttet. Det giver mulighed for at holde momentum i din virksomheds udvikling.

Der forventes mange ansøgninger, og kun de bedste får tilsagn, så forbered gerne din ansøgning Download . 

Eksempler på udviklingsopgaver:

  • Markedsføring: Udvikling og implementering af markedsføringsstrategi, SEO, SoMe mv.
  • HR: Implementering af nye værktøjer og processer  
  • Proces- og produktionsoptimering: Effektivisering og indførsel af ny teknologi mv.
  • Bæredygtighed: Udvikling af grøn, cirkulær strategi og nye processer mv.
  • Digitalisering: Implementering af nye systemer som CRM, ERP, lagerstyring og analyseværktøjer
  • Internationalisering: Markedsanalyser, markedsstrategier mv. Obs: Må kun være forberedende tiltag.

FAQ om ordningen (tidligere SMV:Vækstpilot)

Find svar på dine spørgsmål herunder.

Indhold er hentet

9 ud af 10 virksomheder vil anbefale ordningen til andre
92% af virksomhederne svarer at medarbejderen i høj grad har bidraget til at løse opgaven
87% af virksomhederne har fået tilført relevante kompetencer

Indhold er hentet

Tilskuddet er medfinansieret af EU og Virksomhedsudvikling Danmark. 

Støttet af: