Kompetenceforsyning i life science-SMV’er
Nu kan I opkvalificere jeres medarbejdere og dermed styrke virksomheden inden for life science og sundhedsteknologi. Nye landsdækkende kursusforløb skal ruste virksomheder og medarbejdere til fremtidens krav inden for en af Danmarks vigtigste eksportbrancher.
Pris:
Gratis
Skal jeres virksomhed stå stærkere i Danmarks største eksportsektor? Nyt tilbud om efteruddannelse inden for life science
.webp?mw=600)
Indhold er hentet
Danske virksomheder, der arbejder med life science og sundhedsteknologi står midt i en udvikling med stigende krav til dokumentation, teknologi og specialiserede kompetencer.
Derfor lancerer vi nu en række nye, fleksible kursusforløb, der skal gøre det lettere for virksomheder at opkvalificere jeres medarbejdere.
Kompetenceudvikling, som er målrettet jeres behov
De nye kursusforløb foregår på professionshøjskoler flere stedet i landet og tager direkte udgangspunkt i medarbejdernes hverdag og udfordringer.
Gennem en kompetenceafklaring får I et skræddersyet uddannelsesforløb med fleksible akademi- og diplommoduler, der matcher jeres behov – nu og fremover.
Med de nye kursusforløb får virksomhederne mulighed for at:
styrke konkurrenceevne og innovationskraft
imødekomme nye krav til dokumentation og teknologi
optimere interne processer og produktion
fastholde og udvikle medarbejdere gennem efteruddannelse
Bliv dygtigere – og pas dit arbejde samtidig
Undervisningen spænder bredt og kan fx omhandle digitalisering, kunstig intelligens (AI), kvalitetssikring, bæredygtighed og projektledelse – altid med fokus på praksis og anvendelse i jeres virksomhed.
Forløbene er fleksible og kan gennemføres sideløbende med, at medarbejderen passer sine daglige opgaver. Hver kursist får en mentor tilknyttet, som vil tilbyde støtte undervejs.
- I Danish Life Science Cluster oplever vi ofte, at virksomhederne efterspørger ny viden inden for life science og sundhedsteknologi. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde disse tilpassede forløb sammen med professionshøjskolerne, siger Nanna Broch Mortensen, projektleder i Danish Life Science Cluster, som er en af partnerne bag kursusrækken.
Baggrund for forløbene
Kursusforløbene er en del af indsatsen Erhvervsfyrtårn Life Science – Kompetenceforsyning i Life Science SMV’er og er et partnerskab Professionshøjskolen Absalon, University College Lillebælt (UCL) og University College Nordjylland (UCN) og Danish Life Science Cluster.
De første individuelle møder virksomheder vil foregå i efteråret 2026. Forløbet kører i tre år.
Forløbene skal sikre, at små og mellemstore virksomheder får adgang til de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle sig og fastholde konkurrencekraften i Danmarks største eksportsektor.
Forløbet er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.
