Smagsnetværket
Smag er afgørende for, om nye fødevarer bliver valgt. Netværket samler aktører, der arbejder med sensorik, forbrugeraccept og produktudvikling, og som vil omsætte gode intentioner til produkter, der faktisk bliver købt igen.
Pris:
0,-
for medlemmer (inkl. moms)
Indhold er hentet
Hvordan sikrer vi, at nye fødevarer - herunder produkter med et lavere klimaaftryk - ikke kun er bedre, men også smager godt?
Smag er en afgørende faktor for, om nye fødevarer får fodfæste i markedet. Uanset hvor stærkt et produkt står på ernæring, klima eller funktionalitet, er det i sidste ende smagsoplevelsen, der afgør, om forbrugeren vender tilbage. Derfor er smag ikke en detalje, men en forudsætning, og det er i dette krydsfelt mellem sensorik, forbrugeradfærd og produktudvikling, at Smagsnetværket er etableret.
Smag som en strategisk faktor
Netværket samler fødevareproducenter, forskere og andre fagpersoner, der arbejder med udvikling og innovation i fødevarebranchen. Fælles er en erkendelse af, at smag spiller en central rolle for både konkurrencedygtighed og gennemslagskraft, for hvis ikke første smagsoplevelse rammer rigtigt hos forbrugerne, sker der sjældent et genkøb.
I takt med at nye ingredienser, alternative råvarer og ændrede produktionsformer vinder frem, bliver evnen til at udvikle produkter, der lever op til forbrugernes forventninger til smag, tekstur og oplevelse helt afgørende. Netværket giver mulighed for at arbejde målrettet med denne udfordring i dialog med andre, der står med tilsvarende problemstillinger.
Netværket spænder over hele værdikæden omkring smag. Det omfatter udvikling og justering i produktudviklingsfasen, forståelse og italesættelse af smag, samt hvordan smag kommunikeres til forbrugerne. Samtidig arbejdes der med forbrugernes præferencer og forventninger, grundsmagenes betydning og de muligheder og begrænsninger, der ligger i råvarer og processer. Erfaringer fra gastronomien bringes også i spil som en kilde til inspiration og som et perspektiv, der kan kvalificere udviklingen af nye produkter.
Indhold er hentet
Hvem er netværket relevant for?
Netværket henvender sig til fødevareproducenter, produktudviklere, forskere og ingrediensvirksomheder, der arbejder med smag, sensorik og forbrugeraccept, og som ønsker sparring og viden om udvikling af produkter, der lykkes i markedet.
Netværket er eksklusivt for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark.
Vi mødes fire gange årligt forskellige steder i hele landet.
Som deltager bliver du en del af et fagligt miljø, hvor viden deles åbent og kvalificeret, hvor udfordringer diskuteres med dem, der forstår dem, og hvor relationer over tid udvikler sig til samarbejder. Det er et rum, hvor man både kan bringe egne erfaringer i spil og hente ny indsigt, og hvor værdien opstår i spændingsfeltet mellem det, du ved, og det, andre bringer ind.
Dit mødested for en grønnere og mere resilient fødevaresektor

Indhold er hentet
I Food & Bio Cluster Denmark samler vi mennesker fra virksomheder, forskning og organisationer i faglige netværkværksgrupper med ét fælles mål: at skabe innovation, der kan bidrage til en fødevaresektor med netto-nul udledning.
Med fokus på specifikke faglige temaer skaber netværkene et rum for at dele ny viden, fremme dialog og facilitere matchmaking blandt medlemmer, så fælles muligheder kan identificeres og de første skridt mod nye samarbejder kan tages.
Sammen skaber vi grobund for grøn innovation
Mere samarbejde er en forudsætning for at accelerere den grønne omstilling. Vejen mod netto-nul udledning af drivhusgasser inden 2050 kræver løsninger, der både reducerer udledninger og ændrer den måde, ressourcer udnyttes på.

