Når du har medarbejdere
Indhold er hentet
Hvis din virksomhed fortsat skal følge med tiden og bevare sin konkurrenceevne, er der brug for løbende udvikling. Og det samme gælder dine egne og medarbejdernes kompetencer. Efteruddannelse, nyansættelser eller en kombination heraf kan være løsningen.
Der er mange ting at holde styr på, når man ansætter medarbejdere. I første række er der selve ansættelsesforholdet, som kan være med eller uden overenskomst eller omfattet af funktionærloven. Ved selve ansættelsen er der krav til, hvordan ansættelsesbeviset skal være udformet og ved lønudbetaling er der krav til udformning af lønsedlen og indberetning af lønoplysninger. Under ansættelsen kommer afholdelse af ferie i spil og, på et tidspunkt, sikkert også barsel og sygemelding.
Alt afhængigt af, hvor mange ansatte, du har, og hvordan du har det med administrative opgaver, kan du overveje, om du selv vil varetage dem, eller evt. ansætte en eller flere administrative medarbejdere til at bistå dig. I forhold til opgaver som lønudbetaling, vil du også kunne betale et lønbureau for at hjælpe dig.
Indhold er hentet
.webp?mw=1500)