Ansvarlighedspolitik
En ansvarlighedspolitik beskriver, hvordan din virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, herunder ansattes arbejdsforhold. Læs, hvad politikken kan indeholde, og hent skabelonen.
Indhold er hentet
Hvad indeholder skabelonen?
Skabelonen til Ansvarlighedspolitikken kan downloades i to versioner, en kort og en lang. Begge skabeloner er færdigudfyldt og afspejler et basisniveau for, hvordan en ansvarlighedspolitik kan se ud. Om du skal lave den ene eller anden version vil afhænge af, hvad dine samarbejdspartnerne efterspørger af politik eller informationer.
Den korte version er til de virksomheder, som udelukkende vil lave en ansvarlighedspolitik for forhold, som er relateret til virksomhedens egne ansatte.
Den lange version indeholder emner inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Den lange version af Ansvarlighedspolitikken består af seks overordnede punkter:
- Formål og anvendelse
- Ansvar
- Sociale forhold
- Miljø og klima
- Ledelsesmæssige forhold
- Gennemsigtighed og dokumentation.
I den lange version af skabelonen er der indsat konkrete forslag til, hvad du kan vælge at supplere din ansvarlighedspolitik med, hvis du gerne vil arbejde videre med politikken og tilføje konkrete handlinger og/eller målsætninger.
De to skabeloner dækker kun forhold i din egen virksomhed. Du kan vælge at tilføje afsnit til politikken, hvis du ønsker, at den også skal dække forhold i din virksomheds værdikæde.
Hent kort version af Ansvarlighedspolitikken (Word)
Hent kort version af Ansvarlighedspolitikken på engelsk (Word)
Hvorfor har du brug for en ansvarlighedspolitik?
En ansvarlighedspolitik giver din virksomhed mulighed at arbejde struktureret med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold for at vise omverdenen, hvordan virksomheden arbejder.
Politikken gør det muligt for dig at leve op til krav fra samarbejdspartnere, der efterspørger dokumentation for ansvarlighed, og den kan hjælpe dig med at sætte konkrete mål og handlinger inden for hhv. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
Ansvarlighedspolitikken er særligt velegnet til dig, der arbejder med ESG-opgørelse og gerne vil kunne udfylde de oplysningspunkter, der omhandler ansvarlighedspolitik og menneskerettigheder for din virksomheds egne ansatte.
Du kan tilpasse skabelonen, så indholdet passer til de emner og eventuelle indsatser, som du har vurderet, er vigtige for netop din virksomhed.