Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Tilskud

Søg støtte til et værdikæde-tjek inden for byggeri og anlæg

Få hjælp til at teste jeres idé til cirkulær omstilling og afklare, om den kan fungere i praksis – før I investerer yderligere tid og ressourcer.

Ansøgningsperiode

Fra 3. nov. 2026, kl. 08:00

Til 15. dec. 2026, kl. 12:00

Pris:

Gratis

Få støtte til at teste jeres cirkulære idé

Kort fortalt

I kan få støtte til kortere forløb med et samlet budget på op til 750.000 kroner. I skal være mindst to økonomiske partnere, og hovedansøgeren skal være en SMV.

Den samlede støtte kan udgøre op til 50% af budgettet, og I medfinansierer med de timer, I lægger i projektet.

Hvad er et værdikæde-tjek?

Et værdikæde-tjek er et kort afklaringsforløb på op til fire måneder. Det er til jer, der har en idé eller udfordring, men mangler afklaring. Her kan I undersøge potentialet, teste centrale antagelser og finde ud af, hvad og hvem der skal til for at komme videre.

Cirkulære løsninger i byggeriet kræver ofte samarbejde på tværs af værdikæden. Måske kunne en partner aftage et byggemateriale eller en reststrøm fra jeres projekt, men I er usikre på, om fx logistik, dokumentation og økonomi kan hænge sammen.

Derfor kan værdikæde-tjekket bruges til at teste idéer og kvalificere løsninger sammen med andre aktører – med fokus på lavere ressourceforbrug, mindre affald og nye forretningsmuligheder.

Er tilbuddet relevant for jer?

Et værdikæde-tjek kan være relevant, hvis I fx:

  • har en reststrøm, et materiale eller et produkt, der kunne udnyttes bedre
  • vil udvikle et mere cirkulært produkt, en service eller forretningsmodel
  • vil undersøge, om en cirkulær idé teknisk og økonomisk kan hænge sammen

Det får I ud af et værdikæde-tjek

I får mulighed for at arbejde med en konkret udfordring, som jeres virksomhed ikke nødvendigvis kan løse alene. 

I kan blandt andet: 

  • afprøve og kvalificere en cirkulær idé
  • få adgang til nye samarbejdspartnere, viden og kompetencer
  • afklare tekniske, økonomiske og forretningsmæssige muligheder
  • reducere usikkerheden, før I investerer yderligere
  • skabe nye udviklings- og forretningsmuligheder samtidig med, at I udnytter jeres ressourcer bedre 
     

Værdikæde-tjekket hjælper jer med at afklare, om en idé er relevant i et cirkulært perspektiv og kan danne grundlag for videre samarbejde. Derefter kan I eventuelt søge støtte til et længere værdikædesamarbejde, hvor I skalerer og implementerer jeres løsning. Tilbuddet bygger videre på de mange erfaringer fra programmet Closing Loops. 

Infomøde: Bliv klogere på puljen og jeres muligheder

Overvejer I at søge støtte til et værdikæde-tjek eller værdikædesamarbejde? På infomødet gennemgår vi mulighederne, kravene og ansøgningsprocessen og hjælper jer med at forstå, hvilket tilbud der passer bedst til jer.

Deltag derfor i infomødet – eller se optagelsen – før I kontakter os med spørgsmål til puljen. Har I derefter spørgsmål til jeres konkrete idé eller projekt, hjælper vi jer selvfølgelig gerne.

Mødet afholdes online den 11. november kl. 14:00 - 15:00. Vi optager mødet og gør det tilgængeligt efterfølgende.

Læs mere og tilmeld

FAQ

Her finder I korte svar på nogle af de spørgsmål, der typisk opstår, når I overvejer at søge et værdikæde-tjek. Svarene giver jer et hurtigt overblik. Når I går videre med en ansøgning, skal I læse den fulde vejledning, hvor alle krav og betingelser er beskrevet.

Få hjælp til det administrative

I kan få tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper med samarbejde, fremdrift og gennemførelse, og som kan sparre med jer om projektets udvikling og liv efter projektperioden.

Læs mere om facilitering herÅbner link i ny fane.

Har I stadig spørgsmål?

De fleste spørgsmål kan I få svar på i FAQ’en længere oppe på siden. FAQ’en bygger på den fulde vejledning, som I også kan downloade og orientere jer i.

Vi anbefaler desuden, at I starter med at deltage i vores online infomøde, hvor vi gennemgår puljen og svarer på spørgsmål. Kan I ikke deltage, bliver mødet optaget og lagt op her på siden efterfølgende.

Har I derefter stadig spørgsmål til jeres konkrete idé eller projekt, er I meget velkomne til at kontakte os.

Vær sammen om at omstille Danmark

Virksomhedsudvikling Danmark har i alt bevilget omkring 230 millioner kroner til aktører, der samarbejder tæt om at eksekvere en stærk og effektfuld portefølje af værdikædesamarbejder. Støtten er fordelt på tre puljer for tre forskellige brancher, mens samarbejderne kan finde sted på tværs af brancherne.

Programmet er en del af Virksomhedsudvikling Danmark og medfinansieres af EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Samlet set skal støttekronerne give et markant bidrag til reduktion af danske virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængder. Bliv en del af programmet, og vær med til at skabe cirkulære løsninger, der gør en positiv forskel for både forretningen og samfundet.

Om operatørgruppen

Operatørgruppen består af Food & Bio Cluster Denmark, Lifestyle and Design Cluster, WE BUILD DENMARK, Clean, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland og MADE.

De samarbejder tæt om tre parallelle puljer inden for:

  • Fødevarer og bioressourcer
  • Bygge og anlæg
  • Tekstiler, møbler og livsstil  

Alle ansøgninger uanset pulje indsendes via ansøgningsportalen, som administreres af Food & Bio Cluster Denmark.

Støttet af: