Søg støtte til et værdikædesamarbejde inden for fødevarer og bioressourcer
Få hjælp til at udvikle, skalere og implementere jeres cirkulære løsning sammen med partnere på tværs af værdikæden.
Ansøgningsperiode
Fra 3. nov. 2026, kl. 08:00
Til 18. dec. 2026, kl. 12:00
Pris:
Gratis
Få støtte til at udvikle og gennemføre cirkulære løsninger

Kort fortalt
I kan få støtte til projekter med et samlet budget på op til 4 mio. kroner. I skal være mindst to økonomiske partnere, og hovedansøgeren skal være en SMV.
Den samlede støtte kan udgøre op til 60% af projektbudgettet, og I medfinansierer med de timer, I lægger i projektet.
Hvad er et værdikædesamarbejde?
Et værdikædesamarbejde er målrettet jer, der er klar til at omsætte en cirkulær idé til praksis. Her udvikler og gennemfører I cirkulære løsninger sammen med leverandører, kunder og/eller andre partnere i værdikæden.
I et værdikædesamarbejde kan affald ændre status fra noget, man skal af med, til en ressource der kan skabe ny værdi. Fx kan tekstilaffald indsamles, genanvendes og blive til nye produkter, eller emballage kan bruges flere gange i et cirkulært retursystem.
Når I samarbejder på tværs af værdikæden, kan I reducere affald og ressourceforbrug, skabe nye forretningsmuligheder og styrke jeres konkurrenceevne.
Er tilbuddet relevant for jer?
Et værdikædesamarbejde kan være relevant, hvis I fx:
- har en reststrøm, et materiale eller et produkt, der kunne udnyttes bedre
- allerede har en lovende løsning, som I vil udvikle, implementere eller skalere
- vil udvikle et mere cirkulært produkt, en service eller forretningsmodel
- har en løsning, som kræver samarbejde med leverandører, kunder eller andre virksomheder
Det får I ud af et værdikædesamarbejde
I får mulighed for at arbejde med en konkret udfordring, som jeres virksomhed ikke nødvendigvis kan løse alene. Det kan lede til nye markedsmuligheder, øge værdiskabelse og styrke jeres konkurrenceevne.
I kan blandt andet:
- udvikle en løsning sammen med dem, der skal få den til at fungere i værdikæden
- få adgang til nye samarbejdspartnere, viden og kompetencer
- bringe en moden løsning tættere på implementering og skalering
- skabe nye udviklings- og forretningsmuligheder samtidig med, at jeres ressourcer udnyttes bedre
I kan fx arbejde med genbrug, levetidsforlængelse, nye cirkulære materialer og produkter, take-back-ordninger og forretningsmodeller. Tilbuddet bygger videre på de mange erfaringer fra programmet Closing Loops. Se eksempler på tidligere værdikædesamarbejder nederst på siden.
Infomøde
Er I interesserede i at skabe cirkulære løsninger i samarbejde med andre i jeres værdikæde – men i tvivl om, hvor I skal starte?
Den 11. november holder vi et kort informationsmøde, hvor vi gennemgår mulighederne, kravene og ansøgningsprocessen – og hvor I kan stille spørgsmål.
Mødet finder sted online den 11. november kl. 14:00 - 15:00. Vi optager mødet og gør det tilgængeligt her på siden efterfølgende.
Leder I efter et værdikædesamarbejde i en anden branche?
FAQ
Her finder I korte svar på nogle af de spørgsmål, der typisk opstår, når I overvejer at søge støtte til et værdikædesamarbejde. Svarene giver jer et hurtigt overblik. Når I går videre med en ansøgning, skal I læse den fulde vejledning, hvor alle krav og betingelser er beskrevet.
Få hjælp til det administrative
I kan få tilknyttet en fast kontaktperson, som hjælper med samarbejde, fremdrift og gennemførelse, og som kan sparre med jer om projektets udvikling og liv efter projektperioden.
Læs mere om facilitering her.
Har I brug for at teste jeres idé først?
Vigtige dokumenter
Her finder du vejledninger til ansøgningen samt appendiks, der skal indsendes sammen med ansøgningen.
Alle vejledninger, appendiks og erklæringer, der skal udfyldes, findes også på ansøgningsportalen.
Find inspiration i andre værdikædesamarbejder
Har I stadig spørgsmål?
De fleste spørgsmål kan I få svar på i FAQ’en længere oppe på siden. FAQ’en bygger på den fulde vejledning, som I også kan downloade og orientere jer i.
Vi anbefaler desuden, at I starter med at deltage i vores online infomøde, hvor vi gennemgår puljen og svarer på spørgsmål. Kan I ikke deltage, bliver mødet optaget og lagt op her på siden efterfølgende.
Har I derefter stadig spørgsmål til jeres konkrete idé eller projekt, er I meget velkomne til at kontakte os.
Vær sammen om at omstille Danmark
Virksomhedsudvikling Danmark har i alt bevilget omkring 230 millioner kroner til aktører, der samarbejder tæt om at eksekvere en stærk og effektfuld portefølje af værdikædesamarbejder. Støtten er fordelt på tre puljer for tre forskellige brancher, mens samarbejderne kan finde sted på tværs af brancherne.
Samlet set skal støttekronerne give et markant bidrag til reduktion af danske virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængder. Bliv en del af programmet, og vær med til at skabe cirkulære løsninger, der gør en positiv forskel for både forretningen og samfundet.
Programmet er en del af Virksomhedsudvikling Danmark og medfinansieres af EU's Regionalfond.
Om operatørgruppen
Operatørgruppen består af Food & Bio Cluster Denmark, Lifestyle and Design Cluster, WE BUILD DENMARK, Clean, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland og MADE.
De samarbejder tæt om tre parallelle puljer inden for:
- Fødevarer og bioressourcer
- Bygge og anlæg
- Tekstiler, møbler og livsstil
Alle ansøgninger uanset pulje indsendes via ansøgningsportalen, som administreres af Food & Bio Cluster Denmark.









